OPDATERING 15:49
Midt- og Vestjyllands Politi advarer på Twitter om, at man skal søge ud i frisk luft - eller værste fald læge - hvis man har opholdt sig i området, og dermed føler sig svimmel eller får kvalme og kaster op.
Politiet skriver, at selvom gassen er væk, så vil lugten kunne hænge ved i et døgns tid.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
OPDATERING 15.34
Midt- og Vestjyllands Politi skriver nu på Twitter, at det atter er sikkert at opholde sig i området igen. Alle beboere skal henvende sig til politi eller brandvæsen, som vil følge dem hjem.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Torsdag eftermiddag er der sket et gasudslip ved Skovbrynet 98 i Brande, efter et gasrør er blevet overgravet.
Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi over for Ekstra Bladet.
Politikredsen har også skrevet det ud på Twitter.
I den forbindelse er brandvæsnet ved at evakuere 56 adresser, hvor 207 personer har bopæl. Hvor mange, der er hjemme i øjeblikket, ved politiet ikke på stående fod.
Lukket for gassen
Det drejer sig om adresserne Skovbrynet 34-120. Der er ifølge politiet kun tale om de lige numre på vejen.
- Der er lukket for gassen, men der er ingen tidshorisont for, hvornår folk kan vende tilbage til deres bopæle.
- Brandvæsnet skal lave nogle undersøgelser på stedet. Derfor er det svært at sige, hvornår folk kan komme tilbage, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Søg herhen
Den første melding fra politiet lød på, at man skulle søge væk fra området. Den gælder stadig.
'Alternativt luk døre og vinduer og sluk ventilation', har politiet skrevet på Twitter.
'Det er muligt at opholde sig i Brandhallerne, Ole Bendix Vej 1'.
Ingen er kommet til skade som følge af gasudslippet.
Alarmcentralet modtog anmeldelsen klokken 13.28.
Ekstra Bladet følger sagen ...