Får fængselsdom: Skød bomberør mod politiet

Manden er samtidig blevet dømt for at tilskynde andre til lignende angreb

En 28-årig mand er torsdag blevet idømt 1,5 år fængsel, efter han skød et bomberør mod politiet i forbindelse med en demonstration.

Det skriver Københavns Politi i et opslag på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

 

Demonstrationen fandt sted 9. januar, hvor der var en såkaldt Men in Black-demonstration i København. Det var i forbindelse med samme demonstration som Nanna Skov Høpfner, der er blevet idømt to års fængsel for at have opildnet til vold, også blev anholdt.

Manden er samtidig blevet dømt for at tilskynde andre til lignende angreb og grov forstyrrelse af den offentlige orden, lyder det i opslaget på Twitter.