Fængselsven om Seth Sethsen: - Kraftedeme på tide

Efter livstidsfangen Seth Sethsen fik besked om, at han muligvis snart er en fri mand, ringede han til sin gamle ven den notoriske Vesterbro-gangster Lonne

Leon Fristrup Jensen, også kendt som Lonne, er venner med Seth Sethsen, som han kender fra sine mange fængselsophold. Foto: Jakob Jørgensen
Leon Fristrup Jensen, også kendt som Lonne, er venner med Seth Sethsen, som han kender fra sine mange fængselsophold. Foto: Jakob Jørgensen
Følg Krimi

Østre landsret har torsdag afgjort, at kriminalforsorgen skal lægge en plan for løsladelse af den 66-årige livstidsfange Seth Sethsen, efter at han har afsonet 36 års fængsel for et rovmord på taxachaufføren Kurt Gaarn-Larsen i 1985.

En nyhed den tidligere gangster Leon Fristrup Jensen, kendt under navnet ’Lonne’, fik direkte fra Seth Sethsen selv, da den dansk-grønlandske morder ringede til sin gamle fængselsven for at overbringe ham nyheden umiddelbart efter afgørelsen.

Det fortæller Lonne til Ekstra Bladet over telefonen.

- Han var glad
- Han ringede lige efter afgørelsen og sagde: ’Jeg har en god meddelelse. Henrik Stagetorn (Seth Sethsens advokat, red.) siger, at nu har Østre Landsret slået fast, at nu skal de fandeme tage sig sammen, så jeg kan komme ud’.

- Hvad sagde du så til ham?

- Det er kraftedeme på tide, ikke? Du har lavet noget i kådhed. Nu har du altså udstået din straf.

- Han var glad. Han havde håbet på, at han kom ud.

Lonne har senest set Seth Sethsen for tre uger siden under en ledsaget udgang.

- Vi plejer at mødes, når vi kan. Så spiser vi et stykke mad sammen. Sidste gang var vi i Nyhavn og så i Kødbyen. Han har altid to betjente med, men vi hygger os, fortæller Lonne.

Seth Sethsen og Lonne plejer at mødes og spise mad sammen, når han er på ledsaget udgang. De mødte hinanden for mange år siden i fængslet. Foto:Ritzau Scanpix
Seth Sethsen og Lonne plejer at mødes og spise mad sammen, når han er på ledsaget udgang. De mødte hinanden for mange år siden i fængslet. Foto:Ritzau Scanpix

Narkobagmand og storsmugler
Lonne har selv levet et liv præget af hård kriminalitet, og har også skrevet en biografi, hvori han beskriver sit liv i den danske underverden, hvor han blandt andet har gjort sig som narkobagmand og storsmugler.

En kriminel løbebane der har betydet, at Lonne har siddet i fængsel i mere end 30 af sine 73 år på jorden.

- 31 år og otte måneder for at være præcis. Men nu har jeg ikke været inde i otte år, forklarer han.

Det er også under et af de utallige fængselsophold, at han har mødt Seth Sethsen. Et venskab der har varet ved.

- Kan være svært
Lonne har derfor også en vis erfaring med, hvordan det kan føles at skulle ud efter længere tids indespærring.

- Hvad er udfordringerne, når man står på gaden efter at have været spærret inde i lang tid?

- Det kan godt være svært. Alting ændrer sig. Vesterbro har ændret sig meget. Pludselig er alle bygningerne revet ned, ikke? Og man ved ikke, hvad ting koster, når man er ude at handle.

Bajere og familie
Noget, der især kan være en udfordring ifølge Lonne, er, at det kan være svært at undgå tidligere tiders dårlige vaner, når man ikke har et nyt netværk.

- Man kan stadig finde nogle af de gamle, der sidder på bodegaerne på Vesterbro. Så kan man hurtigt falde lidt tilbage, ikke?

- Hvad plejer du selv at glæde dig mest til, når det er tid til løsladelse?

- At få en bajer, konstaterer Lonne grinende og tilføjer ’at se familien’, da hans søn rømmer sig i baggrunden. Sønnen er hjemme hos Lonne, i anledning af den overtatoverede eks-gangsters fødselsdag.

Læs også: Taxamorderen dræbte min bror

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt