Du kan her rette dine indstillinger for, om vi må sætte cookies og bruge persondata, eller du kan give os besked, hvis en annonce er upassende, rummer fejl eller er ulovlig.
eller
Rapportér annonce
Du har mulighed for at rapportere denne annonce til annonceafdelingen på Ekstra Bladet, hvis du enten finder annoncen upassende eller at annonceringen er ulovlig.
Vær opmærksom på at du er i gang med at anmelde en annonce som værende ulovlig, er du sikker på du vil fortsætte? (En ulovlig annonce overtræder gældende lovgivning, læs mere her)
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi har flere retningslinjer for annoncering på Ekstra Bladet, som skal overholdes, og hvis vi finder at annoncøren ikke har overholdt disse, vil de blive frataget muligheden for at annoncere på Ekstra Bladet fremadrettet. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor, så vi kan få lokaliseret annoncen og tjekket op på om vores retningslinjer overholdes.
Tak for din påbegyndte anmeldelse. Vi vil gerne høre din begrundelse for din anmeldelse, så vi kan undersøge annoncen, da vi tager alle indsendte anmeldelser alvorligt. Det vil hjælpe os meget, hvis du vil skrive en uddybende kommentar nedenfor.
Din begrundelse skal som minimum bestå af 30 tegn
Tak for din henvendelse
Din anmeldelse er nu afsluttet. Tak fordi du bidrager til EB.dk.Annoncerne på EB.dk er en essentiel indtægtskilde, som sørger for at Ekstra Bladet hver dag kan udkomme, og holde danskerne oplyste om hvad der foregår rundt omkring i verden.
Fejl
Der skete en fejl med afsendelsen af rapporteringen.
Fængsler for et godt ord: - Det er simpelthen ikke i orden
Det har både store menneskelige og økonomiske konsekvenser for samfundet, at Danmark varetægtsfængsler så mange, som tilfældet er, mener advokat
Landet over ser man, at fængsler og arrester er fyldt til bristepunktet. I Viborg arrest har man været nødt til at inddrage mødelokalet, så de indsatte ikke kunne få deres krav på besøg opfyldt
Danmark varetægtsfængsler alt for mange, mener forsvarsadvokat.
Annonce:
Følger KrimiFølg Krimi
Det er ikke set værre i 78 år.
De danske arresthuse og fængsler drukner i indsatte. Senest var man op mod jul nødt til at inddrage mødelokalet i Viborg Arrest, fordi alle celler var i brug.
Det skyldes især, at Danmark varetægtsfængsler markant flere end vores nabolande, hvilket både koster statskassen fyrstelige summer i erstatningssager og har store konsekvenser for de mange, der bliver løsladt uden tiltale, mener en advokat.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Viborg Arrest har 26 pladser og huser som langt de fleste arresthuse i Danmark overvejende varetægtsfængslede indsatte. Foto: Ernst van Norde
Får store erstatninger Over for Ekstra Bladet pointerer advokat Jan Schneider, at man med den nuværende strategi kaster skatteborgernes penge ned i et sort hul.
Annonce:
- Vi kan se, at man holder rigtig mange varetægtsfængslet på et relativt spinkelt grundlag. Der er mange mennesker, som bliver frifundet i sidste ende og får store erstatninger udbetalt. Derudover har vi et domstolssystem, som er presset, hvilket bevirker, at en varetægtsfængsling, som måske burde vare to til tre måneder, ofte tager et helt eller halvt år.
Ekstra Bladet er i besiddelse af opgørelser fra blot fire erstatningssager, som Jan Schneider det seneste år har ført for klienter, der har været uskyldigt varetægtsfængslet. Her har han i alt fået tilkendt 2.053.115,04 kroner i erstatning fra Staten.
Afslår erstatning Derudover mener han, at det er et problem, at Stats- og Rigsadvokaten meget ofte og helt usagligt afslår at give erstatning, så sagerne igen havner hos domstolene:
- Det virker, som om de nærmest sidder og leder efter undskyldninger for ikke at give de her erstatninger på grund af nogle egenskyldsbetragtninger. Det betyder, at vi skal i retten, og jeg kan stort set ikke komme i tanke om, at jeg har tabt en erstatningssag ved domstolene, siger han fortsætter:
Annonce:
- I forvejen har Statsadvokaten en sagbehandlingstid på flere måneder, før man overhovedet kan få sin erstatning. Skal man så først forbi domstolen, kan det snildt tage et eller nogle gange to år.
Ekstra Bladet har tidligere sat fokus på de absurde ventetider, der hersker ved domstolene. Læs mere herunder ...
Domstols-kollaps: Læs flere artikler her
Her kan du læse et uddrag af, hvad Ekstra Bladet har skrevet om de absurde ventetider ved de danske domstole:
Ventetiderne ved domstolene er eksploderet de seneste år. 25-årige Mahmoud blev revet ud af pædagoguddannelsen og sad uskyldigt varetægtsfængslet i næsten to år, mens han ventede på domstolene.
Michella Wendelbo Larsen blev kørt ihjel i et frontalsammenstød for snart tre år siden. Og mens familien venter på domstolene, så de kan komme videre med deres liv, kører den anden bilist stadig frit rundt i samfundet.
'Dybt uretfærdigt', lyder det fra Michellas bedstefar, Poul. Foto: Emil Agerskov
Kalenderen er fyldt indtil 2024 hos Retten i Glostrup. Advokater har aldrig oplevet noget lignende. Retspræsident efterspørger flere penge, så den utilfredsstillende situation kan forbedres.
Interview med justitsminister Mattias Tesfaye (S), der kalder problemet en af sine 'absolutte topprioriteter'. Han foreslår blandt andet som noget nyt at inddrage folketingets partier til forhandling om domstolenes økonomi.
Foto: Jonathan Damslund
Ikke i orden - Det er vel også dyrere for statskassen, hvis en sag om erstatning skal køre i to år?
- Der løber renter på, og statskassen bliver jo dømt til at betale sagsomkostningerne, når de taber de her erstatningssager. Men så er der altså også de menneskeskæbner, som vi har med at gøre. Det er folk, som har siddet uskyldigt varetægtsfængslet i meget lang tid, som skal have store erstatninger. De bliver altså lukket ud på gaden uden en krone.
Annonce:
- De kan typisk ikke få noget ved kommunen fra dag et, deres job har de mistet, venner og familie er der måske ikke i samme omfang, og boligen er der måske heller ikke. Så står de i en situation, hvor de har en hel eller en halv million til gode hos staten, som de så skal bruge to år på at få. Det er simpelthen ikke i orden, siger Jan Schneider.
Klar førsteplads i Norden
Ekstra Bladet har tidligere talt med Kriminalforsorgen, som bekræfter, at man kører med en overbelægning i samtlige danske fængsler.
Her er det især varetægtsfængslede, som fylder i cellerne, viser tal fra Europarådets seneste rapport om fængselsforhold.
Heri lyder det, ifølge Advokat Samfundet, at hele 41,3 procent af de fængslede i Danmark sidder i varetægt.
Til sammenligning sidder der varetægtsfængslet 20,7 procent af de indsatte i Tyskland, 23,3 procent i Norge og 27,7 procent i Sverige.
Danmark er samlet set på tiendepladsen over lande i Europa med flest varetægtsfængslede i forhold til indsatte. Lande som Albanien, Armenien, Monaco, Schweiz og Holland topper listen.
Kilde: Europarådets Space I rapport 2022
Ekstra Bladet har forsøgt at få tal fra både Statsadvokaten og Rigspolitiet på, hvor mange erstatningssager man har haft de forgangne år, og hvor meget man har udbetalt i disse.
Men det har i skrivende stund ikke været muligt at få indsigt i.