Fængslet boede sammen med dræbt kvinde

Har i over ti år boet sammen med den mand, som ifølge politiet onsdag morgen forvandlede adressen til et blodbad og gerningssted for drab

Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

En 44-årig mand gjorde sig ifølge politiet onsdag morgen skyldig i et bestialsk drab på en jævnaldrende kvinde.

Blodudgydelserne skete på en adresse, som de begge er tilmeldt, i den lille fynske by Skalkendrup nordvest for Nyborg.

Ifølge sigtelsen dræbte manden kvinden med flere stik og snit mod hoved, halsen og kroppen med en kniv i tidsrummet mellem klokken 08.00 og 08.59.

Hvorfor manden ifølge politiet myrdede kvinden, er indtil videre en hemmelighed for offentligheden.

Ville gerne hjælpe
Grundlovsforhøret af den sigtede foregik bag lukkede døre, men forinden nægtede han sig skyldig i drab.

– Jeg ville gerne kunne hjælpe, men det kan jeg ikke, sagde manden ifølge Fyens Stiftstidende.

Det er uklart, hvem der ringede 112 onsdag morgen, men 18 minutter efter alarmopkaldet blev den siden sigtede anholdt.

Adressen, hvor den dræbte og sigtede begge har været tilmeldt i over ti år og nu karakteriseres som et gerningssted, ligger afsides. Derfor havde kun få fra det lille område på Østfyn set eller hørt politiets tilstedeværelse.

Til Ekstra Bladet fortalte flere dog under betingelse af anonymitet, at tragedien gjorde dem utilpasse. En kvinde udbrød ’det giver mig kuldegysninger’.

Søger vidner
Den dræbtes familie var i går hos bedemanden og havde ikke overskud til at udtale sig om den ufattelige hændelse.

Dommeren ved Retten i Svendborg valgte at varetægtsfængsle den 44-årige mand i fire uger frem til 7. januar.

I forbindelse med drabssagen søger politiet vidner, der kan have bemærket noget uden for normalen.

– Vi er altid interesseret i at høre fra folk, som kan have interessante oplysninger i sådan en sag her. Derfor opfordrer vi selvfølgelig folk til at henvende sig, siger efterforskningsleder ved Fyns Politi Jack Liedecke til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.