Fængslet efter knivoverfald på teenager

En 18-årig mand blev fredag varetægtsfængslet og sigtet for at stå bag knivstikkeri på 16-årig dreng fundet foran fitnesscenter i Sydhavnen

Følg Krimi

En 18-årig mand blev fredag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten på Frederiksberg og varetægtsfængslet i fire uger for at stå bag et knivoverfald på en 16-årig dreng, der blev fundet på Ellebjergvej i Københavns Sydhavn 14. november.

Det oplyser Københavns Politi.

Han er sigtet for legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter.

Fundet udenfor fitnesscenter
Det 16-årige offer blev kørt på Rigshospitalets Traumecenter, efter personale fra et fitnesscenter fandt drengen liggende ude foran centeret lidt efter kl. 15 søndag eftermiddag.

Da ambulance og politi ankom til stedet kunne de konstatere, at den 16-årige var ramt af knivstik i skulderen og armen, men var uden for livsfare.

Det fortalte Dyre Sønnicksen, vagtchef ved Københavns Politi til TV 2 umiddelbart efter episoden, hvor han også fortalte, at politiet havde et sparsomt signalement af gerningsmanden.

Grundlovsforhøret blev afholdt bag lukkede døre, og Københavns Politi er derfor sparsomme med oplysninger. De oplyser dog til Ekstra Bladet, at er der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at hændelsen er banderelateret, men at de ikke kan udelukke noget på nuværende tidspunkt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller