Fængslet efter økse-overfald på kone

Kvinden slap mirakuløst fra overfaldet uden livsfarlige skader

Følg Krimi

En 45-årig mand er netop blevet varetægtsfængslet for at have angrebet sin kone med flere slag fra en økse.

- Han er blevet fængslet frem til den 28. juli, oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til Ekstra Bladet.

Overfaldet fandt sted lørdag eftermiddag omkring klokken 14.00, hvor mandens 31-årige kone fik flere slag på kroppen og i hovedet med øksen.

Mand anholdt: Overfaldt sin kone med økse

Kvinden slap mirakuløst fra overfaldet uden livsfarlige skader.

- Heldigvis var øksen ikke skarp, fortæller vagtchefen. Den 31-årige kvinde er i følge politiet indlagt for sine skader. 

Den 45-årige mand blev fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, som blev holdt for lukkede døre. Derfor er politiet fortsat sparsomme med oplysningerne i sagen.

Manden er dog sigtet for grov vold mod konen. 

Det var familie til ægteparret, som i går alarmerede politiet om det grove overfald, som angivelig fandt sted foran flere af familiemedlemmerne.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.