Annonce:
Annonce:

Fængslet for brutalt drab i vandpibebutik

20-årig mand sigtet for skuddrab mod 24-årig mand og varetægtsfængslet i 24 dage efter grundlovsforhør

En 20-årig mand er nu sigtet for skuddrabet på en 24-årig mand i en vandpibebutik i København for knap to uger siden. Foto Kenneth Meyer
En 20-årig mand er nu sigtet for skuddrabet på en 24-årig mand i en vandpibebutik i København for knap to uger siden. Foto Kenneth Meyer
Annonce:
Følg Krimi

Han stak af på først en el-cykel og siden til fods, men det var en stakket frist, inden Københavns Politi fredag aften klokken 18 kunne anholde og lørdag klokken 14 fremstille en 20-årig mand i grundlovsforhør og sigte ham for drabet på en 24-årig mand om aftenen mandag 12. september i år.

Med tre skud i overkroppen blev den 24-årige mand dræbt i en vandpibebutik i København for knap to uger siden. I alt blev seks skud affyret mod den 24-årige på kort afstand, mens han var på arbejde i en vandpibebutik på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter. Skuddene blev affyret på tæt hold, og tre af dem ramte manden i overkroppen. Hans kvæstelser var så voldsomme, at han døde af det.

Venner og bekendte til den dræbte blandede sig med politiets efterforskere dagen efter nedskydningen inden for i vandpibebutikken 'True Passion' på billedet. Foto Kenneth Meyer
Venner og bekendte til den dræbte blandede sig med politiets efterforskere dagen efter nedskydningen inden for i vandpibebutikken 'True Passion' på billedet. Foto Kenneth Meyer
 

Annonce:

Sådan lyder drabssigtelsen mod en 20-årig mand. Sigtelsen blev læst op lørdag i Retten i København. Den sigtede nægter sig skyldig.

Den 20-årige, høje mand kom roligt ind i retten iført blåt joggingtøj og sorte gummisko. Det mørke hår er langt i toppen med totter ned for panden. I nakken er håret helt kortklippet, lød en beskrivelse af den sigtede fra Ritzaus reporter i retten.

Efterlyst i 9 dage
Specialanklager Dorte Frandsen anmodede om at få lukket dørene under retsmødet, og det imødekom dommeren. Det skete af hensyn til efterforskningen og betyder, at mulige beviser og teorier fra politiets side ikke kommer frem før senere i retsprocessen.

Forsvarer Gitte Juul Jensens anmodning om et navneforbud blev også imødekommet af dommeren.

Drabet på den 24-årige mand skete 12. september omkring klokken 20.45 i vandpibebutikken på Frederikssundsvej 25.

Familie og venner lagde i dagene efter drabet blomster og tændte lys i respekt for den afdøde, 24-årige mand, der blev skudt på klos hold. Foto Kenneth Meyer
Familie og venner lagde i dagene efter drabet blomster og tændte lys i respekt for den afdøde, 24-årige mand, der blev skudt på klos hold. Foto Kenneth Meyer

Butikken sælger blandt andet vandpiber og vandpibetobak og bruges samtidig af mange i området til pakkeudleveringer.

Annonce:

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilken relation der kan have været mellem offeret og den drabssigtede, og politiet har heller ikke ønsket at sige noget om, hvorvidt drabet er bande- eller rockerrelateret.

Halvandet døgn efter drabet efterlyste politiet den formodede gerningsmand. I efterlysningen blev den mistænkte beskrevet som spinkel og mørkklædt.

Video afslørede flugtrute
Ved hjælp af videoovervågning og vidners beskrivelser fik politiet kortlagt dele af den flugtrute, som drabsmanden tog for at komme væk fra vandpibebutikken.

Den nu drabssigtede blev beskrevet som en ung, spinkel mand, og han var iført sort tøj. Derudover var han maskeret og havde en hætte trukket op over hovedet.

Først løb den drabssigtede til venstre ad Frederikssundsvej. Kort efter drejede han til venstre ad Vibevej, hvor han tog en el-cykel og formentlig kørte til højre ad Ørnevej.

Efterforskere og teknikere fra Københavns Politi var massivt til stede i vandpibebutikken efter det brutale skuddrab. Foto Kenneth Meyer
Efterforskere og teknikere fra Københavns Politi var massivt til stede i vandpibebutikken efter det brutale skuddrab. Foto Kenneth Meyer
 

Om det er tip fra offentligheden i forbindelse med efterlysningen, der har ført til anholdelse, er ikke oplyst.

Annonce:

Central efterforskningsleder hos Københavns Politi, Anders Frederiksen, ønskede efter retsmødet ikke at oplyse andet, end at den 20-årige blev varetægtsfængslet i 24 dage frem til 18. oktober.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: