Fængslet for skyderi i frisørsalon

To mænd på 29 og 34 år er varetægtsfængslet for drabet på 17-årig i frisørsalon i Rødovre

Følg Krimi

Retten i Glostrup har netop varetægtsfængslet de to anholdte mænd, der sigtes for drabet på en 17-årig bulgarsk statsborger i en frisørsalon i Rødovre 3. december, hvor også en 28-årig og en 15-årig blev såret af skud.

Det oplyser politiet på Københavns Vestegn. Retsmødet fandt sted bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen, der fortsætter.

De to mænd, der har relation til bandemiljøet, blev pågrebet i en koordineret anholdelsesaktion tirsdag.

De er begge sigtet for at have skudt og dræbt den 17-årige og for drabsforsøg på den 28-årige og den 15-årige, der blev ramt henholdsvis i halsen og i hånden i frisørsalonen Yomok. De sigtes også for våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

- Retten besluttede, at de to mænd skal varetægtsfængsles i foreløbig fire uger, og nu fortsætter politiets efterforskning, siger senioranklager Rasmus Kim Petersen.

Det er fortsat politiets teori, at skyderiet i frisørsalonen hænger sammen med flere af de banderelaterede skudepisoder i december, hvor blandt andre medlemmer af NNV-banden har været mål.

Drabet i frisørsalonen skete, dagen efter at en 27-årig fra NNV-banden blev dræbt med et skud i ryggen på Nørrebrogade ved Sorgenfrigade. I den sag har politiet nu identificeret seks formodede gerningsmænd. Fem, muligvis alle seks, er varetægtsfængslet.

Senest blev to 20-årige mænd varetægtsfængslet onsdag i Københavns Dommervagt og sigtet for drabet på den 27-årige og drabsforsøget på en uidentificeret mand, som han var sammen med, og som undslap.

Ifølge sigtelserne blev der affyret fem skud med en Glock-pistol mod manden, der slap - formentlig uskadt - væk.

Status på de vilde skyderier

 

Torsdag 2. december

Et 27-årigt medlem af gadebanden NNV bliver dræbt af skud på Sorgenfrigade på Nørrebro i København klokken cirka 1630. Samme aften blev to mænd, en 18-årig og en 21-årig anholdt. 21. december blev yderligere to mænd sendt bag tremmer. Politiet mistænker mindst seks konkrete personer i sagen, fremgår det af en sigtelse.

Fredag 3. december

To gerningsmænd trænger ind i en frisørsalon på Islevbrovej i Rødovre og affyrer skud kort efter klokken 11.30. En 17-årig bulgarsk dreng, der arbejder som frisør, bliver dræbt. En 15-årig dreng, der sidder i frisørstolen bliver ramt af skud i hånden, mens en 28-årig mand, der er bosat i Sverige, bliver alvorligt såret. Ingen er anholdt.

Lørdag 4. december

En 39-årig mand bliver ramt af skud i nakke/halsregionen, da en gerningsmand affyrer skud i en vandpibecafé på Åboulevard på Frederiksberg. Skyderiet foregår klokken 21.30, mens caféen er fyldt med gæster. Gerningsmanden flygter efterfølgende fra stedet. En er anholdt. Politiet mener ikke, at denne sag har direkte sammenhæng med de andre skyderier.

Tirsdag 7. december

Klokken 1 om natten stopper en skudsåret mand en tilfældig bil på ringvejen ved Hækmosen i Herlev. Bilisten kører den sårede til en nærliggende skadestue, og da politiet kort efter undersøger området ved Hækmosen, finder de en skuddræbt mand. Kort efter anholder og sigter politiet en 41-årig mand i sagen, men efter politiets afhøring bliver han løsladt.

Onsdag 15. december

Omkring klokken 16 bliver en mand dræbt af skud på en parkeringsplads i Bunkeflostrand i Malmø. Offeret er en 25-årig dansk statsborger. Ifølge svensk politi flygter gerningsmændene fra stedet i en mørk bil på udenlandske plader. Fire er fængslet i forbindelse med sagen. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er et 26-årigt højtstående medlem af gadebanden NNV blandt de anholdte.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.