Annonce:
Annonce:

Fagforening udlover stor dusør: Vil ikke tolerere død og ødelæggelse

Vil give 50.000 kroner til den, der kan føre politiet til den ansvarlige for det tragiske dødsfald på den fynske motorvej

Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark, vil ikke tolerere, at man skal frygte at køre på motorvejene af frygt for, at der bliver smidt noget ned. Foto: Jonas Olufson og Business Danmark
Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark, vil ikke tolerere, at man skal frygte at køre på motorvejene af frygt for, at der bliver smidt noget ned. Foto: Jonas Olufson og Business Danmark
Annonce:
Følg Krimi

Fagforeningen Business Danmark udlover en dusør på 50.000 kroner til personer, der kan fælde den eller de personer, der er ansvarlige for det tragiske dødsfald fra motorvejsbroen Langesøvej over den fynske motorvej tidligt søndag morgen.

Her blev en 33-årig mor dræbt af betonsten,der blev kastet ned fra broen - en gerning, som politiet karakteriserer som et drab.

Ny episode i nat: Sten kastet fra motorvejsbro

Fagforeningen organiserer eksempelsvis sælgere, der kører mange timer på motorvejene i løbet af en arbejdsdag.

- Det har vidtrækkende konsekvenser, hvis vi ikke gør noget ved det her, og det her hverken kan eller skal vi tolerere som samfund - at nogen forsøger at lave død og ødelæggelse ved at smide sten og andet ud over broerne, siger Jens Neustrup Simonsen, landsformand i Business Danmark, der frygter, at ulykker som denne kan skabe en generel utryghed.

Annonce:

- Ikke nok med at vi som bilister skal holde øje med, hvad der foregår foran os og bagved os. Hvis vi også skal til at holde øje med, hvad der foregår fra luften, så bliver det vanskeligt at køre på motorvejen. Hvis man tænker sig, at det, der sker nu, er, at folk bliver nervøse, når der går nogle oppe på motorvejsbroerne, og begynder at træde på bremsen, så får vi den her kængurukørsel, som giver harmonikasammenstød, og så har vi pludselig hele balladen, siger han.

Mor blev dræbt af flise: Familie kører hjem med femårig

De besluttede sig for at udlove dusøren allerede søndag.

- Jeg ved godt, at det med dusør er lige på kanten af, hvad der er ret og rimeligt i et samfund som det danske. Men omvendt har vi også alle sammen en retfærdighedsfølelse, der gør, at vi ikke vil finde os i nogle ting, som er helt urimelige. Og den her går langt ud over grænsen for, hvad der er rimeligt at gøre. Det her er ikke bare drengestreger. Det er at slå folk ihjel, siger han.

- Hvorfor er det nødvendigt at udlove en dusør?

Annonce:

- Der er ingen tvivl om, at politiet har knappe ressourcer til at løse de udfordringer, som samfundet har. Vi mener at civilsamfundet en gang imellem er nødt til at træde i karakter, for at vi kan hjælpe politiet med at løse den kriminalitet og de ting, der foregår. Og i den her sag mener vi, at vi kan hjælpe via en lidt utraditionel metode, siger han og fortæller, at de har fået positiv feedback fra nogle medlemmer.

Ramt af træstamme smidt fra bro: Jeg kunne være blevet dræbt

De har ikke kontaktet politiet for at høre, om de syntes, det var en god ide.

- Hvad skal man gøre for at få dusøren?

- Man skal bringe oplysninger frem, som kan føre til en dom for dem, der har gjort det her. Vi vil gerne have, at det kommer via en advokat eller politiet. Så vi vil gerne have det ad officiel vej at det her er oplysninger, der har givet muligheden for at give en domfældelse, siger han.

Også tv-værten fra ‘Fuckr med dn hjrne’. Jan Hellesøe har udlovet en dusør på 5000 kroner i en Facebookopdatering til den, der har afgørende tip i sagen, som kan hjælpe politiet til at finde frem til gerningsmanden eller gerningsmændene.

Hør reaktioner fra de chokerede borgere i nærheden af motorvejsbroen Langesøvej. Video: Jonas Olufsen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: