Falsk betjent til ældre kvinde: – Smid dine penge ud af vinduet

Tømte sin bankboks og kastede cirka 650.000 kr. ud af vinduet. 39-årig polsk kvinde tiltalt for 11 bedragerier og forsøg

En ældre kvinde blev narret til at tømme sin bankboks for en halv mio. kr. og kaste pengene ud af vinduet sammen med 150.000 kr., som hun havde i lejligheden Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
En ældre kvinde blev narret til at tømme sin bankboks for en halv mio. kr. og kaste pengene ud af vinduet sammen med 150.000 kr., som hun havde i lejligheden Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

– Det er politiet. Der er en bevæbnet røverbande på vej til din bopæl! Læg dine penge og værdier i en pose og læg den udenfor!

Nogenlunde med de ord blev 11 ældre autoritetstro polakker, der bor i Københavns-området, snydt for i alt 1.559.000 kr., fordi de fulgte ordrerne fra ’politiet’ og skyndte sig at samle penge, smykker og ure i poser, som de placerede udenfor deres adresser.

Her blev værdierne så, ifølge politiet, snuppet af en 39-årig polsk kvinde, der nu er tiltalt for 11 forhold af grove bedragerier og bedrageriforsøg mod ofrene, der var 10 kvinder og en mand.

Tre fattede mistanke
Tre af ofrene fattede mistanke, så fupnummeret mislykkedes, mens de øvrige ofre mistede fra 12.000 til cirka 650.000 kr. hver.

Den 39-årige kvinde, der nægter sig skyldig, har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i juni. Retssagen starter torsdag, efter at den blev udsat 28. oktober grundet sygdom. Retten skal finde en ekstra retsdag, før der kan afsiges dom.

Fupnummeret gik værst ud over en ældre kvinde i Brøndby 25. maj i år, hvor hun cirka klokken 12.30 blev ringet op af politiet, der fortalte, at hun var på vej til at blive røvet af en bevæbnet bande. ’Betjenten’ fik hende til at lægge 150.000 kr. i kontanter i en pose og kaste posen ud af vinduet.

Derefter tog kvinden på opfordring fra ’politiet’ en taxa til Danske Bank i Rødovre, hvor hun tømte sin bankboks for en halv million kr. i kontanter, som også blev lagt i en pose, hvorefter hun kastede den ud af vinduet hjemme i lejligheden. Begge poser med pengene blev, ifølge tiltalen, hentet af den 39-årige.

Ukendte gerningsmænd
Politiet mener, at hun har arbejdet sammen med en eller flere medgerningsmænd, men disse er ikke blevet identificeret.

Det frække bedrageri i Brøndby fik sagen til at rulle. Efterforskningen viste, at den 39-årige, ifølge tiltalen, havde stået bag 10 andre lignende sager tilbage i august 2019.

Et af fupnumrene gik ud over en kvinde på Nørrebro, der blev narret til at lægge alle sine guldsmykker for 400.000 kr. i en pose og placere den ud for sin opgang, hvor ’politiet’ så hentede den.

I et andet tilfælde blev en ældre kvinde narret til at lægge 20.000 kr. i kontanter, et Omega guldur og guldsmykker til samlet 50.000 kr. i en pose, som blev lagt på en rollator foran hendes opgang, hvor den 39-årige hentede posen.

De 11 ofre er alle indkaldt som vidner under retssagen.

Den 39-årige kvinde er foruden bedrageri af særlig grov beskaffenhed tiltalt for at have udgivet sig for at være politi. Hun kræves udvist.

Kvindens forsvarer, Eske Hald, siger, at kvinden nægter alle 11 forhold, men at hun formentlig vil forklare sig i retten, når sagen starter torsdag. Hun vil også frifindes for påstanden om udvisning, selvom hun ikke bor i Danmark.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets podcast 'Afhørt' om aktuelle krimi-sager. I denne uge handler det blandt andet om rockerklubben Satudarah, der har oprustet med medlemmer fra andre grupperinger.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri