Rolex-uret ligger i æsken på bordet, da en af de to unge mænd beder om et glas vand. Jens kommer ud med det i bryggerset, hvor den fremmede står med mobilen og skal overføre penge.

Pludselig tager den anden mand fat om Jens' skuldre. Han bliver drejet rundt, og så bliver han blændet. Han kan næsten ingenting se, og pebersprayen brænder i øjnene på ham. Brænder som hvis han havde lagt hånden på en varm kogeplade.

–Jeg fik simpelthen et chok. Jeg tænkte ’hvad er det, der sker’. Til at starte med forstod jeg ikke, at det var et overfald, fortæller Jens.

Den 83-årige mand bukker sig sammen. Han når at skimte manden med de hvide gummisko række ind over ham og tage uret. Og så flygter de. Jens løber ud i indkørslen og råber ’stop tyven’, men de er væk, og han er nødt til at gå tilbage til køkkenet og skylle øjnene.

Hans hustru sidder inde i stuen, og han må råbe til hende, at han er blevet overfaldet. Så ringer de efter politiet, der kommer kort tid efter og kategoriserer det som et hjemmerøveri.

Venlig og høflig
Nogle dage forinden havde Jens sat sit ur til salg på Den Blå Avis til 68.800 kroner. En ung mand, der angiveligt havde fået en stor pengegave af sine bedsteforældre, ringede på annoncen og kom forbi.

– Først var der kun ham. Han var både venlig og høflig, og selv om hans jeans jo så noget slidt ud, så kunne han jo godt have penge, fortæller Jens om førstehåndsindtrykket af køberen, hvis kropsbygning heller ikke ligefrem var frygtindgydende for den tidligere smed.

Da der skulle betales på mobilbanken, fik den unge mand dog pludselig problemer med nettet. Jens, der skulle til lægen, måtte afbryde besøget, og da han kom hjem, var der to.

Vennen var en sortklædt mand med store flyveører.

– De sagde, at de havde fået nettet til at virke, og det var jo så godt nok, siger Jens, som nåede at tænke, at noget var underligt, da den mørkklædte mand bad om vand. Men han nåede ikke for alvor at ane uråd.

– Pebersprayen kom virkelig som en overraskelse. Jeg synes egentlig, jeg normalt er ret meget på vagt, så jeg var noget overrasket over, at de skulle tage fusen på mig, siger Jens, der erkender, at han også har været irriteret på sig selv.

– Der bliver ikke lukket den slags skiderikker herind igen, det er helt sikkert. Så meget klogere er jeg da blevet, slår den 83-årige pensionist fast, mens vi sidder på terrassen udenfor den trævilla i Sydsjælland, han selv byggede for 15 år siden til sig selv og sin hustru gennem mere end fem årtier.

Døjer med svimmelhed

Jens har døjet med svimmelhed siden hjemmerøveriet i april, og han er nødt til at hvile sig midt på dagen. Det er ikke blevet bedre af, at han kort efter måtte sige farvel til sin hustru. Hun døde af sygdom 10. maj, nærmest som en manifestation af, at én ulykke sjældent kommer alene.

- Det er ikke en god tid. Min fysik har fået et skibbrud, det har den, og mit hjerte har det ikke godt i øjeblikket..

- Tingene er ligesom kommet oveni hinanden.

Alt imens han forsøger at vænne sig til, at den ene af parrets to røde lænestole hver aften står tom, tænker han også over de unge røvere. Hvad vil han sige til dem, hvis han får muligheden i retten.

- Lige efter havde jeg lyst til at give dem en over nakken, men hvis jeg møder dem igen vil jeg nok bare sige, at de er nogle sørgelige unge mennesker, der har misbrugt deres liv. Jeg har ikke noget had over for dem mere, men jeg synes, de skal tænke sig lidt bedre om i fremtiden

- Det er sørgeligt, at de laver sådan noget, for den plet på straffeattesten vil forfølge dem.