Falske politiopkald: Giv ikke dine oplysninger

Flere politikredse melder om, at folk bliver ringer op af nogen, der udgiver sig for at være fra politiet

Modtager man et opkald fra nogen, der udgiver sig for at være politiet og beder om ens NemID-oplysninger, skal man under ingen omstændigheder fortælle dem noget.

Både Midt- og Vestjyllands Politi, Nordjyllands Politi og Fyns Politi skriver nemlig på Twitter, at en del borgere anmelder, at de bliver kontaktet af 'banditter', der forsøger at franarre borgere deres NemID-oplysninger.

Politiet understreger, at man under ingen omstændigheder skal give sine NemId-oplysninger igennem telefonen.