Familie fundet døde i nationalpark

En familie på tre og deres hund blev tirsdag fundet døde i Californien, myndighederne har endnu ikke fundet dødsårsagen

Merced River i Yosemite National Park er en populær destination for rejsende, og det her i nærheden, at familien blev fundet. Foto: Tracy Barbutes
Merced River i Yosemite National Park er en populær destination for rejsende, og det her i nærheden, at familien blev fundet. Foto: Tracy Barbutes

Tragisk fund i den populære nationalpark Yosemite, som hvert år tiltrækker mange vandrere fra nær og fjern.

En forsvunden familie på tre blev tirsdag fundet døde i et øde område nær Sierra National Forrest i Californien.

De amerikanske myndigheder havde ledt efter familien siden mandag aften.

Det skriver USA Today.

Ved indgangen til skoven blev familiens køretøj fundet. Det var de første tegn på familiens tilstedeværelse.

Det lokale politi gjorde herefter et ubehageligt fund, da de så far John Gerrish, mor Ellen Chung, deres etårig datter Miju og familiens hund Oski døde nær floden Merced River, der også er kendt som Devil's Glutch.

- Mit hjerte er knust på familiens vegne. Vi vil forsætte med at støtte familien i denne hjerteskærende tid, siger Sheriff Jeremy Briese fra Mariposa County Sheriff's Office.

Familiens dødsfald har en vis mystik over sig, da de ikke viste tegn på fysiske skader.

Fundet efterforskes derfor fortsat af de amerikanske myndigheder.

- Vi kender ikke årsagen, men vi vil ikke stoppe, før vi finder ud af det, siger Jeremy Briese til Fresno Bee.

Indtil videre har giftige alger været nævnt som en af de mulige årsager bag tragedien.