Familie ramt af betonklods kastet fra bro i Tyskland: Nu er der afgørende nyt

Politiet i Tyskland har fredag anholdt en mand, der er sigtet for at have kastet en betonklods fra en motorvejsbro og ramt en familie

Sådan så bilen ud efter den alvorlige ulykke. Foto: Feuer Heidenheim
Sådan så bilen ud efter den alvorlige ulykke. Foto: Feuer Heidenheim
Følg Krimi

I weekenden var den gal igen i Tyskland.

Natten til søndag blev et ægtepar med to børn på henholdsvis fire og seks år blevet ramt af en betonklods kastet fra en motorvejsbro i den sydlige del af Tyskland.

Siden da har politiet været på bar bund, men nu er det lykkedes at anholde en 36-årig mand, som de har sigtet for forbrydelsen.

- Vi har fanget gerningsmanden. Specialister er lykkedes med at sikre små fragmenter fra stenen, hvor vi har fundet DNA-spor, siger præsidenten for politiet i Ulm, Christian Nill, fredag på et pressemøde.

Tre biler ramt af store marksten kastet fra bro nær Esbjerg

Det skriver både Bild og den lokale avis Heidenheimer Zeitung.

Flygtede fra politiet
Ifølge Heidenheimer Zeitung forsøgte den formodede gerningsmand først at flygte fra politiet, da de forsøgte at anholde ham. Senere har han dog tilstået forbrydelsen.

- Han har fortalt, at det var en spontan handling. Der er tale om en ugift tysk mand, som i forvejen er kendt af politiet, fortæller anklager Peter Staudenmaier til den tyske avis.

Efterlyser Volvo i betonklods-drab: Nu undersøger politiet nye tip

Ulykken skete, da den 33-årige Serdal Ö. kørte sin Citroen langs A7-motorvejen nær Giengen an der Brenz, men pludselig dumpede en 12 kilo tung betonklods ned fra en bro. Han forsøgte at undvige, men uden held og bilen endte med at rulle rundt flere gange på vejen.

Ufatteligt
Heldigvis slap Serdal og de to børn uden alvorlige skader, og han har tidligere valgt at stille op i et interview med den tyske avis Bild.

- Vi var heldige, at der kørte en bus lige bag os. Efter ulykken stoppede chaufføren, og folk i bussen fik os ud af den ødelagte bil. Men min kone var fanget derinde, og jeg var bange for, at der ville gå ild i bilen, og vi ikke kunne få hende ud. Det er det værste øjeblik i mit liv, siger han til den tyske avis.

Artiklen fortsætter under billedet

 

Hans 25-årige kone kæmper i øjeblikket for sit liv på et hospital i byen Heidenheim, og ifølge Serdal har hun fået alvorlige skader på hovedet, ligesom der er alvorlig risiko for, at hun skal have amputeret benet.

Familiefar taler ud efter tysk betonklods-angreb: Helt ufatteligt!

Familie ramt af betonklods kastet fra motorvejsbro i Tyskland

Tyskerens fireårige datter og seksårige søn lå begge og sov på bagsædet, da de blev begge slynget ud af bilen. På mirakuløs vis slap de uden skader.

- Det er utroligt, hvad mennesker kan finde på. Jeg håber, at de finder gerningsmanden hurtigst muligt. Ellers gør han det måske igen, siger Serdal Ö til Bild.

Kvinde dræbt i Danmark
For lidt over en måned siden skete en lignende ulykke i Danmark.

Ved en motorvejsbro på Fyn blev en tysk familie ramt af en betonklods kastet fra en bro.

En 33-årig kvinde blev dræbt, hendes 36-årige mand blev alvorligt kvæstet, mens parrets 5-årige søn slap med småskrammer.

Drabet fandt sted om omkring klokken 04.00 den 21. august, da en ukendt gerningsmand eller ukendte gerningsmænd efter sigende kastede midt en større betonklods ud fra broen, Langesøvej, der krydser motorvejen mellem afkørsel Blommenslyst og afkørsel Vissenbjerg.

Nyt i sagen om motorvejsdrab: Nu efterlyser politiet en Volvo

Den 36-årige tysker blev efterfølgende blevet opereret, og han er nu umiddelbart uden for livsfare og i stabil tilstand. D. 20 september kunne politiet således oplyse, at manden nu er blevet flyttet til et tysk hospital, men han har fået alvorlige skader i hovedet.

Derfor er det uvist, om politiet nogensinde vil kunne afhøre ham.

- Det er først og fremmest rigtig trist, at mandens tilstand er så dårlig, men vi er selvfølgelig også kede af, at det næppe bliver muligt at få hjælp til sagens opklaring fra ham, har politikommissær Michael Lichtenstein fra Fyns Politi tidligere oplyst i en pressemeddelse.

Fyns Politi arbejder stadig på at få opklaret sagen.

Betonblok på motorvej: Tysk familiefar ude af koma

Motorvejskøer på mere end 30 kilometer: Lastbil har ramt bro

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.