Fangeflugt fra Vestre Fængsel

Episoden er meldt til politiet

Arkivfoto: Finn Frandsen
Arkivfoto: Finn Frandsen
Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Opdatering: Fangen er atter pågrebet.

En arrestant i Vestre Fængsel stak i nat af fra Vestre Fængsel i København.

Undvigelsen er anmeldt til politiet.

Kriminalforsorgen undersøger nu omstændighederne for undvigelsen nærmere, og en pressemedarbejder oplyser til Ekstra Bladet, at man ikke i skrivende stund kan oplyse køn, alder, årsag til fængslingen eller andre detaljer om flugtfangen.

Det er langtfra første gang, det er lykkedes en indsat at stikke af fra et dansk fængsel.

For knap to år siden undveg en dengang 46-årig syrer ligeledes Vestre Fængsel. Han var mistænkt i en omfattende terror-sag i Italien.

Manden havde siddet varetægtsfængslet i København siden januar 2018, da han under et besøg byttede identitet med sin 27-årige gæst og kunne uhindret valse ud i friheden.

Så hårdt er livet i fængslet

Vestre Fængsel er med sine 506 pladser Danmarks største arresthus.

Hvert år bliver cirka 7000 personer indsat i Institution Københavns Fængsler, som Vestre Fængsel hører under.

Så tit stikker fanger af

  • 2018 (til og med 31. juli): Tre tilfælde (to undvigelser fra arresthuse, en fra et lukket fængsel).
  • 2017: Otte tilfælde (fire fra arresthuse, fire fra lukkede fængsler).
  • 2016: 15 gange (seks fra arresthuse, ni fra lukkede fængsler).
  • 2015: Ti tilfælde (otte fra arresthuse, to fra lukkede fængsler).

Kriminalforsorgen har ikke offentligt opgjort tilfælde af fangeflugter for årene 2019 og 2020. I november 2019 gennemførte bandelederen af grupperingen NNV Hemin Dilshad Saleh dog under stort drama en planlagt flugt fra sin varetægtsfængsling, mens han befandt sig på psykiatrisk afdeling i Slagelse. Han blev siden fanget i Spanien under en ikke mindre dramatisk politiaktion.

Vildt drama: Bandeleder forsøgte at stikke af  

(Kilde: Kriminalforsorgen)

Langt de fleste indsatte er varetægtsfængslede, som venter på at få behandlet deres sag i retten.

Vestre Fængsel er bygget som en korsformet, panoptisk fireetagers bygning, og det stod færdigbygget i 1895. Fængslet har gennemgået forskellige udvidelser igennem årene. Blandt andet er de kendte klassiske tremmer for vinduerne blevet fjernet.

Vestre Fængsel har fire fløje: mandlige fællesskabsfløje, en kvindeafdeling samt Vestre Hospital. I midten af korsbygningen er centralfløjen, hvor skolen, kirken, biblioteket og institutionens administration er placeret.

Vestre Fængsel hører under Institution Københavns Fængsler, som også består af Politigårdens Fængsel og Blegdamsvejens Arrest. 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.