Fangere angrebet af sulten isbjørn: To mænd bidt i ansigtet

To fangere blev bidt i ansigtet, da en sulten isbjørn gik til angreb. De kom dog ikke alvorligt til skade

Følg Krimi

Det kunne være gået gruelig galt, da tre grønlandske fangere i sidste uge blev angrebet af en isbjørn.

Det oplyser Grønlands Politi torsdag til KNR.

Mændene var taget på jagt og havde nedlagt en moskusokse, da en sulten isbjørn pludselig gik til angreb og bed to af dem i ansigterne.

- De tre var ved at partere moskusoksen, da de blev overrumplet af en isbjørn. Det lykkedes isbjørnen at få bidt den ene fange omkring hans højre øre, og den nåede også at bide en af de andre fangere i den højre del af hans hoved, før den tredje jæger, som stod lidt på afstand, greb ud efter sin riffel og skød mod isbjørnen. Derefter flygtede den, udtaler Julie Senderovitz-Bendtsen, der er vagtchef ved Grønlands Politi, til KNR.

Ingen af fangerne kom dog alvorligt til skade.

Jagtsæsonen er i gang

De meldte først angrebet, da de kom tilbage til deres bygd.

- Vi bad dem om at tage på sygehuset for at få tilset deres mærker. Vi tænkte, at der kunne være mulighed for noget smitte fra sådan et bjørnebid. Vi har dog ikke talt med dem efterfølgende, men de havde det godt, da de ringede til os, siger vagtchefen til KNR.

Mediet skriver, at jagtsæsonen er i fuld gang.

Vagchefen opfordrer folk til at være på vagt, når de har nedlagt et dyr, som en sulten isbjørn synes dufter godt.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+