En 28-årig mand fra Korsør mistede mandag kl. 14.40 sin bil efter et møde med politiet.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
En patruljevogn passerede mandens bil i Ringsted, hvilket straks fik nummerplade-scanneren til at alarmere betjentene.
Af computeren fremgik det nemlig, at bilens ejer ikke havde førerret til den. Politiet konstaterede efterfølgende, at det var ham, der sad bag rettet.
Fjerde gang uden førerret
Betjentene besluttede at beslaglægge bilen, da det var fjerde gang inden for tre år, at manden kørte bil uden at have lov.
Den 28-årige var dog ikke enig i politiets disposition og ønskede derfor, at en dommer skulle kigge nærmere på grundlaget for denne.
Hvis dommeren lader politiet beholde bilen, må manden vente til retsmødet med at kende sin fremtidige skæbne som bilist.
Først her skal der tages stilling til hans straf for igen at køre uden førerret og endelig konfiskation af køretøjet.