Far fængslet for at omskære datter og brænde med varm kniv

En 43-årig mand har ifølge sigtelse udsat sine børn for en række voldelige overgreb i 2017

Følg Krimi

En 43-årig mand er i Retten i Odense blevet varetægtsfængslet i fire uger sigtet for en række overgreb på sin datter på 17 år og søn på 14.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der var til stede ved grundlovsforhøret tirsdag.

Episoderne skulle have fundet sted i Kenya og Somalia, hvor han har været med børnene fra sommeren 2017 til december 2021. Faren skulle derved have forhindret dem i at gå i skole i den periode eller have kontakt med deres mor og anden familie i Danmark.

Ifølge det regionale dagblad havde børnene indtil 2017 boet i Odense.

Faren skulle have udsat pigen for grov vold, omskåret hende, brændt hende på benene med en varm kniv, låst hende inde og sultet hende. Han skulle have forsøgt at få hende viet i Kenya med en betydeligt ældre mand samt forsøgt at sælge hende.

Ifølge sigtelsen skulle faren også have ladet sin datter blive voldtaget flere gange af et familiemedlem.

Drengen skulle han have udsat for vold.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, hvilket betyder, at det ikke har været muligt at høre, hvad den 43-årige mand selv forklarede i retten, eller hvad anklagemyndigheden mener at have af beviser mod ham.

Anklagemyndigheden anmodede om at få dørene lukket for at undgå, at medgerningsmænd kunne høre om efterforskningen, skriver Fyens Stiftstidende.

Faren nægter sig skyldig, men kærede ifølge det regionale medie ikke kendelsen om fængsling.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+