Far filmede døtrenes nøgne veninder

Populær far udsatte seks småpiger for seksuelle overgreb, mener politiet. Han nægter sig skyldig

Afhøringen af de seks forurettede piger i alderen 9-11 år er sket i Børnehuset Hovedstaden, hvor afhøringerne optages på video, der kan afspilles i retten. Her er et af afhøringslokalerne. Foto: Kenneth Meyer
Afhøringen af de seks forurettede piger i alderen 9-11 år er sket i Børnehuset Hovedstaden, hvor afhøringerne optages på video, der kan afspilles i retten. Her er et af afhøringslokalerne. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En populær familiefar i København, hvis to døtre havde masser af veninder på besøg, der ofte sov i huset, skjulte et kamera på badeværelset. Det filmede pigerne i 9-11 års alderen, når de halv- og helnøgne gik på toilettet og i bad.

Sådan lyder en af tiltalerne mod en 50-årig erhvervsmand, der nu er tiltalt for 14 forhold af seksuelle overgreb og blufærdighedskrænkelser mod seks af døtrenes veninder.

Han nægter sig skyldig. Sagen starter 8. februar i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden går efter et straf på mere end fire års fængsel. Dommen falder i marts.

17 piger skal vidne
Foruden videoafhøringer af de seks forurettede piger, skal 17 andre mindreårige piger som vidner på video forklare, hvordan den 50-årige opførte sig, når de var på besøg i hjemmet.

Den 50-årige blev anholdt 7. april sidste år og under ransagningen fandt politiet børneporno, herunder optagelserne af tre piger, en ni-årig og to 11-årige, der stammede fra det skjulte kamera på badeværelset. Kameraet sendte fotos trådløst til hans iPhone.

Sneg sig ind på værelset
Ifølge tiltalen sneg faderen sig mindst 10 gange ind på værelset, da den ene datter og en veninde sov sammen og udsatte veninden, der i perioden var 10 og 11 år, for seksuelle overgreb, mens hun lod, som om hun sov.

En anden 11-årig pige blev udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold, mens han holdt pigen fast mod køkkenbordet, da hun forsøgte at komme væk. Overgrebet stoppede, da tiltaltes datter overraskede ham.