Far ked af domme: Fik for lidt for at dræbe Jonas

Dømte i drabssag om fatalt knivoverfald på Jonas Drewsen anker ikke - ofrets forældre vil nu markere årsdagen for drabet med privat mindehøjtidelighed ved sønnens grav

Jonas Drewsen blev dræbt af adskillige knivstik i et hævntogt foran sit rækkehus i Gundsømagle i september 2020. Nu har de to mænd, der er dømt for henholdsvis drab og dødsvold, opgivet at anke deres domme. Privatfoto
Jonas Drewsen blev dræbt af adskillige knivstik i et hævntogt foran sit rækkehus i Gundsømagle i september 2020. Nu har de to mænd, der er dømt for henholdsvis drab og dødsvold, opgivet at anke deres domme. Privatfoto

'Hvad så nu?'

Det sagde den knivdræbte Jonas Drewsens forældre til hinanden, da de kørte hjem til Viby efter dommene i Retten i Roskilde til de tre unge mænd, som deltog i det fatale overfald i september 2020.

To uger senere har sorgen og traumerne over den 31-årige mands brutale død ikke fortaget sig. Heller ikke selvom, de juridiske efterspil af drabet har fundet sin afslutning.

Fakta om dommene

Det tidligere støttemedlem af Bandidos, Meick Sørensen, blev i Retten i Roskilde fundet skyldig i overlagt drab og i at have stukket den 31-årige førtidspensionist Jonas Drewsen ihjel med knivstik. Det kastede en straf på 14 års fængsel af sig.

En 17-årig kammerat, Alexander Jeppesen, blev kendt skyldig i vold med døden og idømt fire års fængsel, mens en jævnaldrende kammerat blev dømt for almindelig vold i nævningesagen.

Der er tale om endelige domme.

Det dødbringende overfald udspillede sig 17. september 2020 omkring klokken 22.50 i og omkring Drewsens rækkehus i Gundsømagle. Kort efter afgik han ved døden på en parkeringsplads.

Meick Sørensen erkendte sig tidligt i retsprocessen skyldig i dødsvold.

Jonas Drewsen blev ifølge dommen ramt af knivstik i ben, ryg, bryst og hals samt af flere slap på kroppen. Et par af stikkene var ifølge obduktionsrapporten ti og otte centimeter dybe.

Meick Sørensen blev anholdt mindre end et døgn efter drabet, og 24. september pågreb og sigtede politiet desuden de to 17-årige mænd. Kun eks-rockeren og den ene teenager blev senere tiltalt for drab.

Meick Sørensen er flere gange dømt for vold, heraf yderligere en gang for knivstikkeri. Han blev desuden i 2018 idømt tre år og otte måneders for et voldsomt rambuktyveri i Nykøbing Sjælland mod en hæveautomat med 1,5 millioner kroner i.

Den 17-årige mand, der nu er dømt for dødsvold, blev også dømt i en voldssag fra Svendborg. Han modtog desuden på dagen for overfaldet på Jonas Drewsen en betinget dom i en sag om gadevold.

Over for Ekstra Bladet bekræfter Statsadvokatens presseafdeling, at Meick Sørensen, der jog kniven ind i ofrets krop og blev idømt 14 års fængsel for drab, og Alexander Jeppesen, der fik en straf på fire års fængsel for dødsvold, ikke inden for tidsfristen har anket dommene.

Lotte og Bjørn Drewsen oplever en stor tomhed i forlængelse af straffesagen om drabet på ægteparrets søn i Retten i Roskilde. Her besøger de Jonas Drewsens gravsted i Roskilde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Lotte og Bjørn Drewsen oplever en stor tomhed i forlængelse af straffesagen om drabet på ægteparrets søn i Retten i Roskilde. Her besøger de Jonas Drewsens gravsted i Roskilde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Den tredje kumpan i gruppen, en 17-årig mand, modtog lige efter strafudmålingen sin dom for medvirken til vold.

Hævntørst og vrede
Det sidste punktum er dermed sat i straffesagen om drabet på Jonas Drewsen. Han havde helt uforvarende udløst især den tidligere Bandidos-støttemedlem Meick Sørensens hævntørst og vrede som følge af ubekræftede rygter om, at Drewsen skulle have forulempet sin daværende kæreste for otte år siden.

Kvinden var op til og efter overfaldet sidste år Meick Sørensens kæreste.

Ekstra Bladets første reportage om drabssagen bragt i avisen i september 2020.
Ekstra Bladets første reportage om drabssagen bragt i avisen i september 2020.
 

- Jeg kan godt forstå, at Meick og Alexander ikke anker, og vi er faktisk kede af, at sagen er slut nu. Efter min kones og min mening fik de alle tre for lidt i straf, og vi mener, det er grotesk, at de ikke alle tre blev tiltalt for og dømt for drab. Men vi har jo også følelser i klemme, siger Bjørn Drewsen.

Traumerne er ikke væk
Knivofrets far fortæller, at hele familien føler en stor tomhed nu.

- For os er sorgen og traumerne over, at Jonas er væk ikke blevet mindre. Lotte (Jonas Drewsens mor, red.) går til psykiater, og jeg forsøger at komme ud af en depression, siger Bjørn Drewsen.

Jonas Drewsen sammen med sin kæreste. Hun var vidne til en del af overfaldet på den 31-årige mand og forsøgte som den første at komme ham til undsætning. Privatfoto
Jonas Drewsen sammen med sin kæreste. Hun var vidne til en del af overfaldet på den 31-årige mand og forsøgte som den første at komme ham til undsætning. Privatfoto
 

Jonas Drewsens far 'får det dårligt' bare ved tanken om at skulle gense Gundsømagle.

Det var her Jonas Drewsen blev dræbt med adskillige knivstik efter at være blevet jagtet igennem sit rækkehus og ud på en parkeringsplads med de maskerede Meick Sørensen og Alexander Jeppesen efter sig.

- Nu vil vi følge psykiaterens råd om billedligt talt at sætte alle mapper om Jonas ind i en reol, så vi ikke skal tænke på ham hele tiden, men kan tage dem frem, når vi vil, siger Bjørn Drewsen.

Far ked af domme: Fik for lidt for at dræbe Jonas

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Et år siden: Mindetræf ved gravsted

Jonas Drewsens gravsted på Østre Kirkegård i Roskilde. Hans mor besøger stedet mindst tre gange om ugen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Jonas Drewsens gravsted på Østre Kirkegård i Roskilde. Hans mor besøger stedet mindst tre gange om ugen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Lotte og Bjørn Drewsen er værter for en privat mindehøjtidelighed fredag 17. september klokken 15.30 ved sønnens gravsted på Østre Kirkegård i Roskilde.

Ægteparret vil på den måde markere, at det er nøjagtig på årsdagen for drabet på Jonas Drewsen.

Familiemedlemmer og venner er velkomne til at deltage.

- Vi vil nok sige et par ord, og så vil vi også markere, at retssagen er slut nu, siger Bjørn Drewsen.

Jonas Drewsens bisættelse fra Roskilde Domkirke var noget af et tilløbsstykke. Familien har ikke overblik over, hvor mange der vil dukke op ved fredagens markering.

 

Læs mere om drabssagen:

Kæreste vidne til dødbringende angreb: 'Jonas skreg om hjælp'

Rørende afsked med Jonas

Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Foto: Rasmus Flindt Pedersen