Annonce:
Annonce:

Far til bortførte børn: - Meld dig nu og lad os finde ud af det

Vladimir Valiants ekskone flygtede med to børn til Brasilien. Faderen har hyret privatdetektiv i håbet om at finde dem

Annonce:
Følg Krimi

BELÉM (Ekstra Bladet): – I princippet kan de være 500 meter fra mig lige nu. Det er hårdt at tænke på. Derfor er jeg også mest på mit hotel.

Sådan siger Vladimir Valiant, far til Angelina Mathiesens søn, Leonardo, og papfar til hendes datter, Aia. Valiant er taget til Brasilien i håbet om at få børnene retur til Danmark.

Danske mødre og fem bortførte børn jages af Interpol: Vi kommer aldrig hjem

Alligevel afviser den 54-årige, at han kunne finde på at skride til selvtægt og tage Leonardo og Aia med sig, hvis han pludselig mødte dem på gaden i Belém.

- Jeg vil ikke bryde loven. Så ender jeg i fængsel i Brasilien – det vil ikke hjælpe på situationen, siger faderen, som møder Ekstra Bladet på sin brasilianske advokats kontor.

Annonce:

Frygter onde hensigter
Vladimir Valiant har ikke set sin søn siden fredag 18. marts sidste år – få dage før hans ekskone rejste ud af landet med børnene.

Nu håber han på, at en dommer når frem til, at børnene skal udleveres til fædrene eller – vigtigst af alt – til Danmark.

- De går ikke i skole og børnehave, og de ser ikke deres venner, som de kunne i Danmark. Jeg ved ikke, hvilke mennesker Malene (Angelina, red.) omgiver sig med, som dermed er i kontakt med børnene. Nu har de været i fjernsynet og aviserne, siger Vladimir Valiant, som uddyber, at han frygter, at folk med onde hensigter kunne finde på at kidnappe børnene for at få en løsesum.

- Brasilien er ikke et sikkert land. En af de to gange, jeg har været her, blev en mand slået ihjel lige ude foran mit hotel. Han blev samlet op, og tilbage lå hans klipklappere og en pøl af blod.

Annonce:

Hyret privatdetektiv
I mellemtiden gør han, hvad han kan for at hjælpe advokaten og de brasilianske myndigheder med at fremme sagen. Derfor har han flere gange været i Brasilien – og allieret sig med en privatdetektiv.

Det fremgår blandt andet af Angelina Mathiesens asylansøgning, at hun beskylder ham for at have forgrebet sig seksuelt på børnene og været voldelig over for hende.

- Det gør så ondt, at hun beskylder mig for sådanne ting. At jeg skulle have rørt ved min lille pige, siger Vladimir Valiant, som i 2009 blev kæreste med Malene, som Angelina Mathiesen dengang hed.

- Hun var gravid med en anden mand, som hun ikke var sammen med. Det betød ikke noget. Jeg er moderne, siger Vladimir Valiant om kvinden, som han på daværende tidspunkt så som ’verdens bedste kæreste’.

- Jeg klippede Aias navlestreng.

Meld dig selv
Vladimir Valiant beder indtrængende sin ekskone om at besinde sig:

Annonce:

- Meld dig nu til de danske myndigheder, og lad dem hjælpe dig og børnene hjem. Så finder vi ud af det. Jeg vil ikke have Malene bag tremmer. Hun lever allerede i sit eget fængsel. Det ønsker jeg heller ikke for børnene.

- Hvad ville du gøre, hvis du havde dem hos dig?

- Jeg ville kramme dem og kysse dem, siger Vladimir Valiant tårevædet efter en lang pause.

Ekstra Bladet har forgæves at forsøgt at få faderen til Angelina Mathiesens datter, Aia, til at medvirke i historien.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: