Farlig fange flygtet fra Tønder Arrest

En fange er lørdag aften flygtet fra Tønder Arrest. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi

Ved du noget, eller har du hørt noget? Send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller send en mail til 1224@eb.dk

En fange er lørdag aften flygtet fra Tønder Arrest. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- En anbragt person i Tønder Arrest har overfaldet personalet og får taget nøglerne fra en af personalerne. Blandt andet nøglerne til den ene af medarbejdernes hvide Toyota, oplyser vagtschefen Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Fangen, er 37-årige Bo René Gulløve, der opfattes som potentielt farlig. Han menes at være i besiddelse af en form for enten slag- eller stikvåben, fordi han stjal en politistav. Han er ikke flygtet i den hvide bil.

- Klokken 21.16 får vi anmeldelse om røveri, hvor en person får frarøvet sin røde Peugeot, og vi har en formodning om, at det er den samme fange, der hiver bilen fra personen, siger vagtchefen.

En fængselsbetjent er efter overfaldet kørt på sygehuset for at få behandlet sine skader. De er dog ikke livstruende.

Bo René Gulløve er 183 cm høj, muskuløs og har karseklippet, lyst hår. Han kommer oprindeligt fra Roskilde. Han har også boet i det sønderjyske en overgang.