Farlig patient dømt igen: Stak ild på sin stue på Sikringen

Har siddet i foreløbig ni år på landets sikreste institution på et farlighedsdekret

Kom med Ekstra Bladet på Sikringen i Slagelse, og lær mere om de mennesker der bor der.

I ni år har en 33-årig sindssyg mand siddet frihedsberøvet på Sikringen i Slagelse på et farlighedsdekret, fordi psykiaterne mener, at han vedvarende er til alvorlig og overhængende fare for andres liv.

Tirsdag fik han ved et retsmøde på Sikringen en ny dom for brandstiftelse på sin stue på Sikringen, og for blufærdighedskrænkelse overfor en sygeplejerske, hvor han med en hånd nede i bukserne onanerede i hendes påsyn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Bag stålhegn, dobbelte ringmure, panserglas og overvågning bor landets 30 farligste sindssyge på Sikringen i Slagelse. Foto: Per Rasmussen
Bag stålhegn, dobbelte ringmure, panserglas og overvågning bor landets 30 farligste sindssyge på Sikringen i Slagelse. Foto: Per Rasmussen
 

Dommen lyder på anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Men fordi han allerede er underlagt et farlighedsdekret, skal han fortsat opholde sig på Sikringen, der er hjem for landets 30 farligste kriminelle sindssyge.

Da den 33-årige stak ild på sin dyne på sin stue på afdeling SL 13 blev ilden hurtigt slukket, og kun madrassen blev sodet. Men brandstiftelsen burde slet ikke kunne have ladet sig gøre, fordi de farlige patienter på Sikringen ikke må have hverken tændstikker eller lightere.

Lånte lighter
Rygning må kun ske i gården, der er omgivet af en dobbelt ringmur og et højt hegn, og patienterne skal tænde deres cigaretter med en glødemaskine, der er bygget ind i muren.

Patienter på Sikringen må ikke have lightere eller tændstikker. Der må kun ryges i den hermetisk lukkede gård og cigaretter tændes på denne glødemaskine i muren. Alligevel lykkedes det en 33-årig at få fingre i en lighter. Foto: Per Rasmussen
Patienter på Sikringen må ikke have lightere eller tændstikker. Der må kun ryges i den hermetisk lukkede gård og cigaretter tændes på denne glødemaskine i muren. Alligevel lykkedes det en 33-årig at få fingre i en lighter. Foto: Per Rasmussen
 

Men retssagen, der fandt sted i Sikringens særlige retslokale, afslørede, at den 33-årige undtagelsesvist havde fået lov til at låne en lighter, og at den ved en fejl ikke blevet leveret tilbage til personalet. Så ved middagstid den dag brugte han lighteren til at stikke ild til sin dyne.

Efter episoden blev han flyttet til et andet af Sikringen tre patientafsnit, SL 15, men ni måneder senere udsatte han en sygeplejerske for blufærdighedskrænkelse, hvor han masturberede, mens han stirrede på sygeplejersken gennem et sikret vindue.

Fortsat farlig
De to episoder førte til nye mentalundersøgelser og nye erklæringer fra Retslægerådet, der konkluderer, at den 33-årige, der lider af skizofreni, fortsat er så farlig, at han skal holdes frihedsberøvet for at undgå risiko for ny kriminalitet.

I 2011 blev han dømt for vold og i 2012 for vold mod tjenestemand – og derefter afsagde justitsministeriet et farlighedsdekret og han blev flyttet til Sikringen.

Et dekret har hjemmel i psykiatrilovens § 40, der siger: ’I ganske særlige tilfælde, hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, kan justitsministeren bestemme, at en person, der er sindssyg, og som vedvarende udsætter andres liv eller legeme for alvorlig og overhængende fare, skal anbringes i Sikringsafdelingen’.

Du kan læse meget mere om landets sikreste institution i denne serie artikler:

Bag tremmer i 20 år for et par knytnæveslag

Drabsdømt jages af bander: Nu er han strandet på Sikringen

Han passede landets farligste psykisk syge kriminelle

Bag murene på Sikringen: Her bor landets farligste

Stemmer befaler dem at dræbe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær