Fartdjævel kørte 136 km/t på landevej med mobil i hånden

Politiet i Vestjylland fangede onsdag morgen en mand med speederen i bund og øjnene på telefonen

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.
Foto: Midt- og Vestjyllands Politi.
Følg Krimi

136 km/t, en landevej og en mobil i hånden er en meget skidt kørselscocktail.

Alligevel valgte en mand nær Karup i Vestjylland at gøre netop det onsdag morgen. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Manden er blevet fanget onsdag morgen klokken 07.35 på en landevej ved Karup mellem Silkeborg og Holstebro.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jon Westergaard, der er leder af fotovognene hos Midt- og Vestjyllands Politi, men uden held.

Til TV Midtvest fortæller han dog følgende om episoden.:

- Det er uforsvarligt. Når man kører så stærkt, så når man at kører rigtig mange meter, uden man ser på vejen. Det er livsfarligt både for bilsiten selv og alle andre. Hvis man kører galt med den her hastighed, så dør man siger Jon Westergaard til lokalmediet.

Synderen kan nu se frem til en kæmpe bøde og en betinget frakendelse af sit kørekort.

Fartdjævle fra vest
For bare en uge siden var den også gal i netop Vestjylland, da to bilister kørte alt for stærkt på en anden landevej.

Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev den ene bilist fanget med speederen i bund på Salshøjvej i en 80 km/t-zone, mens en anden fartbølle blev nappet med speedometret på 180 km/t i en 60 km/t-zone på Lemvigvej ved Struer.

Og de to oplevelser kalder politiet for skræmmende.

- Det er jo fuldstændig sindssygt. Det er jo et tegn på, at de her personer er fuldstændig ligeglade med andre mennesker. Det er helt horribelt at se, siger vagtchef Anders Olesen til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen står de to fartbøller nu over for en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder, ligesom de igen skal op til en køreprøve, hvis de vil have kortet tilbage.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.