Faster tilbød søn som ægtemand

Far nægter tvangsægteskab for teenagedatter. Telefonaflytning afslører, at fars søster tilbød søn som gom

Pigen blev holdt mod sin vilje i Pakistan i over to måneder. Først da hun fik adgang til ambassaden i Islamabad fik hun hjælp til at komme hjem.
Pigen blev holdt mod sin vilje i Pakistan i over to måneder. Først da hun fik adgang til ambassaden i Islamabad fik hun hjælp til at komme hjem.

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG (Ekstra Bladet): - Hvis du vil give hendes hånd til os/mig, så vil vi værdsætte din beslutning.

Sådan lød den klare opfordring, da et kvindeligt familiemedlem forsøgte at afsætte sin egen 23-årige søn som gom til broderens 17-årige datter.

Det kom frem i Retten på Frederiksberg her til eftermiddag, hvor en 42-årig far står tiltalt for bortførelse, vold og forsøg på at tvangsgifte sin 17-årige pige væk.

Krimi 17-årig flygtede fra tvangsægteskab

Slægtsblod bedst
Pigen blev ifølge anklagerne lokket til Pakistan under påskud af at skulle besøge sin familie. Men ved ankomsten til Pakistan, forbød hendes egen 36-årige mor at forlade huset, tog hendes mobil og penge og brændte hendes danske pas.

Selvom faderen i dag nægter sig skyldig i anklagerne, tyder samtalen mellem ham og hans søster på, at ægteskab for den 17-årige ikke var et fjernt samtaleemne.

- Jeg er jo din søster. Hellere os end andre folk. Hun skal nok blive glad og få det godt sammen med os. Andre vil ikke sørge for hende på samme måde. Vi er samme blod, og det er det, der gælder, argumenterer søsteren i telefonsamtalen, der fandt sted samtidig med, at den 17-årige blev holdt mod sin vilje i hjemlandet.

Den 17-årige håbede, at ambassaden ville hente hende om natten. Men hun endte med selv at komme til ambassaden, hvor hun søgte ly for sin egen familie. Krimi Desperate sms'er reddede 17-årig pige fra tvangsægteskab

Krimi 17-årig flygtede fra tvangsægteskab Ville finde et godt sted til datter
Hvad familiemedlemmerne ikke vidste var, at samtalen blev aflyttet af politiet. For fra sit fangenskab i Pakistan lykkedes det pigen i smug at slå alarm til veninde. Veninden kontaktede en lærer, som endte med at gå til politiet.

- Enhver forældre vil gøre sit bedste for at finde et godt sted til sin datter. Når man giver sine døtre til andre, så kigger man efter et godt sted. Der er mange, der snakker om dette, og jeg kan ikke love dig noget, lød svaret fra faderen i Brønshøj.

For, som han gav udtryk for i samtalen, der blev gengivet i retten her til eftermiddag, var han ikke tilfreds med søsterens tilbud.

- Du har selv klaget mange gange over, at far har giftet dig væk til en, du ikke er glad for. Jeg har ikke lyst til det her lige nu. Jeg har ikke spekuleret på at give hendes hånd til nogen, argumenterede han tilbage til sin søster.

Krimi Politiet: Forældre bortførte 17-årig til tvangsægteskab i Pakistan

Krimi Politiet: Forældre bortførte 17-årig til tvangsægteskab i Pakistan Gifteplaner ikke på tale
Fra vidnestolen afviste faderen da også, at der slet ikke var planer om, at datteren skulle giftes bort. 

- Overhovedet ikke. Jeg skal heller ikke godkende nogen. Jeg kan give hende råd. Men det er hende, der bestemmer. Det er hende der skal leve med det, svarede han på anklagerens spørgsmål om gifte-traditionerne i den pakistanske familie.

I næste uge skal den nu 18-årige datter selv give sin version af sagen i retten. Her har hun dog betinget sig, at faderen ikke må være tilstede i retten. Pigen lever i dag på en hemmelig adresse og har fået overfaldsalarm.

Moderen, der er fængslet 'in absentia' befinder sig fortsat i Pakistan med pigens tre yngre søstre.

Der forventes dom i sagen den 13. december.