Fatal brand i campingvogn: - Dybt tragisk, at de er døde

Både campister og ejeren af Stevns Camping er i chok efter en voldsom brand i nat kostede to mennesker livet

Politiets teknikere var på plads i dag. Video: Per Rasmussen
Følg Krimi

Metaldele, sodet af røg og flammer, ligger i en stor bunke på det svitsede græs. Kun karosseriet er tilbage af den bil, der holder parkeret ved siden af. Midt i det hele stikker en lettere afbrændt parasol op fra det, der ellers ligner en losseplads.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Det er ikke til at se, at det, politiets teknikere går og undersøger, er resterne fra en campingvogn og et fortelt. Her omkom to ældre mennesker natten til lørdag, da der udbrød brand i campingvognen på Stevns Camping.

– Det er dybt tragisk, at de er døde, siger Åse Sørensen, som ejer campingpladsen sammen med sin mand.

I chok over ulykken
Da Ekstra Bladets fotograf besøger pladsen lørdag formiddag, er flaget på halv. Stemningen er trykket, og de andre campister holder sig for sig selv, mens politiet har afspærret ulykkesstedet. Folk er fåmælte, men flere giver udtryk for, at de er chokerede over ulykken. ’Det er ikke til at holde ud at tænke på’, lyder det blandt andet.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Politiet har endnu ikke offentliggjort de afdødes navne, men de antager, at der er tale om en mand og en kvinde på omkring de 60 år, som har ligget på campingpladsen et stykke tid.

– Vi har en klar formodning om, hvem de omkomne er ud fra vidneforklaringer, men vi har ikke det, man kalder en 100 procent identifikation. Vi har kontaktet familier, der er berørt af sagen, siger kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Fastliggere fra København
Åse Sørensen kender ejerne af campingvognen og beskriver dem ligeledes som værende omkring de 60 år. Hun fortæller, at de var fastliggere og kommer fra Københavnsområdet.

– Jeg har kendt dem i ti år. Det er dybt forfærdeligt.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Meget høje flammer
Det var campister på pladsen, der opdagede branden, ringede til ejerne og slog alarm til politiet lige efter midnat.

– De handlede professionelt og forsøgte også selv at slukke branden og begrænse den, indtil brandvæsnet kom og tog over. De var her også hurtigt, fortæller Åse Sørensen, som kunne se branden fra receptionen 200-300 meter væk.

– Flammerne var meget høje. Det var en voldsom brand, og da jeg var nede og se stedet i morges, var der jo intet tilbage. Kun metal.

Brandvæsnet fik bekæmpet ilden hurtigt og slukket branden. Efterfølgende fandt de to personer liggende døde inde i campingvognen.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Politiet: Ingen tegn på forbrydelse

Politiet kan endnu ikke svare på, hvad der fik campingvogn og bil til at bryde ud i voldsomme flammer, men branden har muligvis spredt sig til campingvognen fra bilen.

Ifølge kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard er der ikke umiddelbart tegn på nogen forbrydelse.

– Vi har haft kriminalteknikere derude i nat, men de kan ikke endnu fastlægge en brandårsag. Vores formodning er dog, at der er tale om en ulykke.

 

Heldigvis blæste det ikke
Brandvæsnet fik styr på branden, inden den spredte sig til resten af campingpladsen. Ekstra Bladets fotograf kunne lørdag konstatere, at kun et nabo-fortelt tilsyneladende er smeltet. Det kan ejeren af campingpladsen, Åse Sørensen bekræfte.

– Heldigvis blæste det ikke, og vi holder selvfølgelig brandafstanden, så derfor skete der ikke noget med de andre campingvogne.

Det er tredje gang på tyve år, at der har været brand på Stevns Camping, men der har aldrig tidligere været personskade.

– Den ene gang var det et køleskab, der selvantændte. Den anden gang var det et batteri. Det viser jo bare, at det er vigtigt at overholde brandafstanden.

Campingreglementet foreskriver, at der skal være tre meters afstand mellem hver campingvogn.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.