FBI's lokkemad: Han er 33.000 kroner værd

FBI udlover nu dusør for tip om forsvundet mand i 22 år gammel uopklaret sag om drab på 19-årig kvinde i Los Angeles

FBI's fotografi af den efterlyste, drabsmistænkte mand i en yngre udgave. Saul Aguilar er nu 49 år gammel, hvis han stadigvæk er i live. Foto: FBI
FBI's fotografi af den efterlyste, drabsmistænkte mand i en yngre udgave. Saul Aguilar er nu 49 år gammel, hvis han stadigvæk er i live. Foto: FBI
Følg Krimi

Det amerikanske forbundspoliti FBI smider nu madding ud til dusørjægere i et forsøg på at skaffe sig et gennembrud i den hidtil mislykkede efterforskning af drabet på en 19-årig kvinde i Los Angeles.

Drabsofret blev fundet dræbt af skud i torsoen affyret med et håndvåben tilbage i juledagene i 1997.

FBI's regnskabskontor er klar med en dusør på hvad der svarer til lidt mere end 33.000 kroner for oplysninger, der kan føre til pågribelsen af den unge kvindes eks-kæreste.

Han er politiets hovedmistænkte i den uopklarede drabssag.

Efterlysningen af Saul Aguilar på FBI's hjemmeside.
Efterlysningen af Saul Aguilar på FBI's hjemmeside.
 

Den forsvundne, nu 49-årige arbejdsmand hedder officielt Saul Aquilar, men han har igennem årene benyttet flere dæknavne som Marcelo eller Sal Aguilar, samt Saul eller Fernando Avila eller Sal Fernando.

Kriger-tatovering
Den latinamerikanske mand med mexicanske rødder blev i sin tid tiltalt for mord, og der blev udstedt en arrestordre på ham i januar 1998.

Saul Aguilar vejer omkring 80 kilo og er 1,73 meter høj.

Han har sort hår, mørk hud og adskillige tatoveringer på kroppen som et billede af en mand og en kvinde, en aztekisk krigertegning og navnene 'Aguilar og ordet 'Surenos'.

Den efterlyste Saul Aguilar er af etnisk mexicansk oprindelse. Han er født i Los Angeles. Foto: FBI
Den efterlyste Saul Aguilar er af etnisk mexicansk oprindelse. Han er født i Los Angeles. Foto: FBI
 

Den efterlyste mand skulle ifølge FBI været havnet i et massivt amfetamin-misbrug.

Bevæbnet og farlig
Saul Aguilar er efter FBI's opfattelse med stor sandsynlighed bevæbnet og farlig for omgivelserne. Den nu pensionerede agent Scott Garriola har overfor tv-stationen ABC afsløret, at han aldrig glemmer netop det gerningssted, der knyttede sig til drabet på den unge kvinde.

Hendes identitet har aldrig været fremme i medierne.

- Jeg har det her billede af ofret omkring juletræet i dagligstuen. Det har brændt sig fast i hovedet på mig. Jeg ved, at der må være nogle mennesker derude, som kan genkende billedet (af den mistænkte gerningsmand, red.) og ved, hvor han befinder sig, udtaler Scott Garriola til ABC.

Saul Aguilar er en af de farlige, efterlyste mænd i Californien, der i pressen er blevet benævnt som 'det beskidte dusin'.

Brutale øjenvidnedrab: Kvinder skudt og kvalt i affaldssæk

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.