FCK-bus angrebet med blå og gul maling

150-200 fodboldfans har samlet sig foran Skodsborg Kurhotel

Flere FCK-supportere har samlet sig ved Kurhotel Skodsborg, hvor FCK's spillerbus er blevet overhældt med gul og blå maling.

Ifølge Ekstra Bladets kilder har 150-200 fodboldfans samlet sig ved hotellet for at give moralsk støtte til bussen.

Kilderne fortæller, at de mange fodboldfans i samlet flok har bevæget sig mod kurhotellet.

- Den måde, de kom som en massiv samlet gruppe, antyder, at de alle er stået af kystbanen i Skodsborg på en gang, fortæller en kilde til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Kun ganske få kom i bil.

Ligeledes forlyder det, at hverken de mange fodboldfans eller de fremmødte politibetjente bærer mundbind.

150-200 FCK's havde forsamlet sig foran Kurhotel Skodsborg. Privatfoto
150-200 FCK's havde forsamlet sig foran Kurhotel Skodsborg. Privatfoto

Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om en demonstration mod at fodboldfans ikke på samle sig på stadion i forbindelse med fodboldkampe.

- Der er tale om 150-200 FCK-fans der demonstrerer, hvilket de har valgt at gøre dér for at sende bussen godt afsted. Der er blevet affyret lidt fyrværkeri, men ellers har der været roligt indtil videre, og vi har et passende antal betjente til stede, siger vagthavende David Borchersen fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Parken Sport og Entertainment har ligeledes indgivet en anmeldelse om hærværk mod spillerbussen.

- Vi har fået en anmeldelse om hærværk på bussen, da nogle ukendte personer har kastet blå og gul maling på den. Det skulle være sket omkring krydset ved Skodsborgvej, hvor vi også har fundet maling på vejen, tilføjer David Borchersen.

150-200 FCK's havde forsamlet sig foran Kurhotel Skodsborg. Privatfoto
150-200 FCK's havde forsamlet sig foran Kurhotel Skodsborg. Privatfoto

Ifølge Ekstra Bladets udsendte har en mindre gruppe Brøndby-fans efterfølgende igen forsøgt at kaste blå og gul maling mod FCK's spillerbus omkring Brøndby Stadion.

Politiet måtte stille sig imellem den mindre gruppe Brøndby-fans og FCK's spillerbus nær Brøndby Stadion Foto: Kenneth Meyer
Politiet måtte stille sig imellem den mindre gruppe Brøndby-fans og FCK's spillerbus nær Brøndby Stadion Foto: Kenneth Meyer

Malingen, de få Brøndby-fans kastede med, var blå og gul - De samme farver som Brøndby IF Foto: Kenneth Meyer
Malingen, de få Brøndby-fans kastede med, var blå og gul - De samme farver som Brøndby IF Foto: Kenneth Meyer