Fejl i teledata fører ikke til genoptagelse af sager

Gennemgang af 5000 straffesager giver ifølge Hækkerup ikke grund til at tro, at der er dømt forkert

Justitsminister Nick Hækkerup (S) lukker og slukker for gennemgangen af straffesager i forbindelse med teledata-sagen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Justitsminister Nick Hækkerup (S) lukker og slukker for gennemgangen af straffesager i forbindelse med teledata-sagen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der er ikke fundet grundlag for at genoptage straffesager på grund af fejl i teledata.

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Gennemgang af straffesager stoppes derfor.

Det oplyser ministeriet, efter at en uafhængig kontrol- og styregruppe har gennemgået omkring 5000 straffesager. Gennemgangen har sigtet mod at se, om fejlene var så afgørende, at sager skulle genoptages.

- Jeg er selvsagt glad for, at Den Uafhængige Kontrol- og Styregruppe vurderer, at teledatasagen ikke har givet anledning til at genoptage straffesager, og dermed at intet tyder på, at nogen skulle være dømt eller frikendt på et forkert grundlag.

- Gennemgangen af sager har kostet mange ressourcer. Men det har været helt nødvendigt for at sikre tilliden til vores myndigheder og til retssystemet, skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

Teledata er de oplysninger, som teleselskaberne registrerer om mobiltelefoner. Oplysninger kan politiet få adgang til via en retskendelse. To mobiltelefoner kommunikerer med hinanden via et system af telemaster.

En tændt telefon vil derfor skabe forbindelse til en telemast. Ofte den nærmeste. Men sagen om teledata har vist en række faldgruber. Blandt andet har teleselskabernes angivelse af enkelte master været forkert.

Sagen om de graverende it-fejl i behandlingen af teledata, som politiet kendte til i månedsvis, så dagens lys i 2019.

Det kom frem, at politiet havde opdaget en it-fejl, der kunne have givet fejl i teleoplysninger brugt i retssager gennem syv år.

Den alvorlige fejl betød, at samtlige sager fra 2012-2019, hvor teleoplysninger havde været anvendt, skulle gennemgås af politi og anklagemyndigheden igen.

- Nu står vi et sted, hvor vi kan afslutte gennemgangen og i stedet bruge de mange ressourcer, som har været brugt hos politi og anklagemyndighed, til den fremadrettede indsats med at holde Danmark trygt, siger Hækkerup.

OVERBLIK: Teledataproblemet i korte træk

Den såkaldte teledatasag førte i 2019 til, at retssager blev udskudt og sat på pause. Samtidig blev der iværksat en granskning af tusindvis af sager af frygt for, at uskyldige kunne være dømt.

Onsdag oplyser Justitsministeriet, at omkring 5000 straffesager er gennemgået, og der er på den baggrund ikke fundet grundlag for at genoptage sager.

Læs mere om teledata her:

* Teledata er de oplysninger, som teleselskaberne registrerer om vore mobiltelefoner. Disse oplysninger kan politiet få adgang til via en retskendelse.

* To mobiltelefoner kommunikerer med hinanden via et system af telemaster. En tændt telefon vil derfor skabe forbindelse til en telemast - ofte den nærmeste.

Når telefonen flytter sig til et andet område, vil den etablere forbindelse til en ny mast. Derved kan en given telefons færden følges i et givet tidsrum. Dette kaldes 'historiske teleoplysninger'.

* Teleselskaberne registrerer også, hvilke enheder der kommunikerer med hinanden, og hvornår det sker.

På den måde kan man for eksempel se, at telefon A har sendt en sms til telefon B på et givent tidspunkt - eller at der er blevet ringet op. Dette kaldes for 'teleoplysninger'.

* Man kan også se, hvilke telefoner der har skabt forbindelse til en given mast. Dermed kan man se, hvilke telefoner der har befundet sig i et område i et givent tidsrum. Det kaldes for 'mastesug' eller 'udvidede teleoplysninger'.

* Teledatasagen har afsløret flere faldgruber. Blandt andet har teleselskabernes angivelse af enkelte master været forkert.

* Derudover er der eksempler på, at telefoner ikke har skabt forbindelse til den nærmeste mast, men til master langt væk.

* Og endelig har det været et problem, at politiets program, som har behandlet de rådata, man har fået fra teleselskaberne, har skabt et forvansket billede.

* Rigspolitiet blev klar over problemet i begyndelsen af 2019, og siden blev andre myndigheder orienteret. Sagen er af justitsminister Nick Hækkerup (S) blevet kaldt en skandale.