Fem ambulancer rykker ud til voldsom trafikulykke

Tre voksne og tre børn har onsdag været involveret i en alvorlig ulykke på Motorvej E45 i sydgående retning nær Randers sydøst. Ulykken skabte massiv kø i begge retninger, men nu glider trafikken

Følg Krimi

En kvinde, en mand, en lastbilchauffør og tre piger i alderen 8-12 har onsdag været involveret i en alvorlig trafikulykke med en personbil og en lastbil på motorvej E45 i sydgående retning nær Randers.

Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi René Ludvig til Ekstra Bladet.

- En personbil er kørt op i en lastbil. I og med at det er sket på motorvejen, har den selvfølgelig været i høj fart, siger René Ludvig.

- Der er blevet sendt fem ambulancer afsted, siger han.

Manden, kvinden og de tre børn befandt sig alle i personbilen.

- De er blevet kørt til traumekald på skadestuen. Manden er kommet alvorligt til skade, siger René Ludvig.

Klokken 20.11 melder vagtchefen, at alle pårørende nu er blevet underrettet om ulykken, men at der ikke er noget nyt vedrørende tilstandene på de involverede.

Massiv kø
Grundet ulykken var motorvejen tidligere onsdag eftermiddag spærret i sydgående retning nær Randers, og oprydningsarbejdet forårsagede massiv kø. René Ludvig fortalte således, at der var en flere kilometer lang kø i sydgående retning.

- Og derudover er trafikken næsten stillestående i nordgående retning, fordi folk sætter farten ned for at kigge, sagde vagtchefen og opfordrede kraftigt til, at man kørte videre, holdt fokus på vejen og ikke bidrog til kiggekøen.

Onsdag aften er køen dog blevet opløst.

- Alt er blevet ryddet op, og trafikken kører fint derude igen, siger René Ludvig.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.