Fem personer anholdt: Mistænkt for 16 hjemmerøverier

Hjemmerøverierne er begået i flere landsdele, og personerne er anholdt i et tæt samarbejde med flere kredse

Politiet samlede beviser efter groft hjemmerøveri i Kr. Saaby natten til 4. november
Følg Krimi

Ved du noget? Kontakt os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Se mere video hos Local Eyes.

Fem personer står, ifølge politiets mistanke, bag helt op til 16 hjemmerøverier begået over en periode på halvandet år.

De er blevet anholdt, efter de fire politikredse Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Sydøstjylland samt Sydsjællands og Lolland-Falster har haft et tæt efterforskningsmæssigt samarbejde om en bølge af hjemmerøverier.

De er spredt  med fem røverier på Københavns Vestegn, et på Midt- og Vestsjælland, to i Sydøstjylland samt otte på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Natten til mandag lykkedes det politiet at afbryde et igangværende hjemmerøveri i Hvidovre og anholde en gerningsmand, mens en anden flygtede fra stedet gennem et vindue.

Ældre og svagelige
Politiets fortsatte efterforskning førte mandag formiddag til anholdelse af den flygtende gerningsmand, ligesom Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterfølgende anholdt yderligere tre personer, som også knyttes til hjemmerøverierne.

Der er tale om fire herboende mænd på 17, 19, 22 og 47 år og en kvinde på 50 år. De bliver fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing Falster klokken 16.

- Der er tale om meget grov kriminalitet, når mennesker bliver udsat for røveri i egen bolig. Det er stærkt grænseoverskridende, og det er ofte gået ud over ældre eller svagelige borgere. Gerningsmændenes adfærd har været både truende og voldelig. Derfor er vi yderst tilfredse med, at vi selv i disse for politiet travle tider har formået via et stærkt og konstruktivt samarbejde på tværs af de fire involverede politikredse at slå til mod disse hjemmerøvere, siger politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, også fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, siger, at de nu forventer at kunne opklare mange af de mange hjemmerøverier, der har været.

- Der har været en bølge af hjemmerøverier i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds over det seneste år. Med anholdelsen af de her fem personer forventer vi at kunne opklare de fleste af dem – forhåbentlig dem alle sammen, siger Søren Ravn-Nielsen, mens vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, leder af Lokal Efterforskning hos Midt- og Vestsjællands politi, tilføjer:

- I Midt- og Vestsjællands Politi har vi i tæt samarbejde med de øvrige kredse efterforsket disse sager intenst – herunder et meget groft forhold forøvet i Kr. Saaby i Lejre Kommune natten mellem 3. og 4. november 2017. Jeg er glad for, at dette arbejde nu har ført til anholdelsen af flere mistænkte personer. Da sagerne forsat er under efterforskning, har jeg på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen, siger han.

Hjemmehjælpere holdt som gidsler
Hjemmerøveriet i Kr. Saaby skete natten til lørdag den 4. november, hvor tre hjemmerøvere brød ind hos et ældre ægtepar på 84 og 75 år. De truede sig til parrets dankort, og mens to af røverne blev i huset og bevogtede ægteparret, kørte den tredje hjemmerøver til Hvalsø, hvor han forsøgte at hæve penge på dankortet.

Under røveriet om to SOSU-assistenter fra Lejre Kommunes hjemmepleje. De to SOSU-assistener blev pacificeret af røverne og holdt som gidsler indtil gerningsmændene forlod stedet omkring klokken 3.10.

i Sydøstjylland efterforskes to hjemmerøverier mod ældre kvinder, som skete den 29. oktober. En kvinde på 87 år blev holdt for munden og spærret inde på et toilet, da tre personer trængte ind i hendes plejebolig i Christiansfeld. De røvede blandt andet smykker og sølvtøj.

Den samme røvertrio mistænkes for et røveri samme nat på Vestervang i Christiansfeld, hvor en 90-årig kvinde blev låst inde i sit soveværelse, mens de tre hjemmerøvere gennemrodede hendes hjem efter værdier.

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.