Festlig politikreds lod bøderne regne i partybus: - Komisk og pinligt

Barbus-boss er overrasket over Nordsjællands Partipoliti, som forleden standsede hans bus og sigtede 44 personer for at overtræde forsamlingsforbuddet

Lasse Korthsens partybus blev stoppet af politiet for en uge siden.

Deltog du i festen med Nordsjællands Politi, eller er du blevet sendt hjem i den forbindelse, så kontakt os her.

For mere end 50 mennesker sluttede festen brat fredag aften, da Nordsjællands Politi standsede den såkaldte partybus, de befandt sig i, og sigtede 44 personer.

Selv bestrider ejeren af partybusvirksomheden grundlaget, som ifølge ordensmagten er en overtrædelse af forsamlingsforbuddet.

Han forholder sig foreløbig køligt til hele affæren. Mere interesseret er han, da Ekstra Bladet gør ham bekendt med den fest, der har givet Nordsjællands Politi corona-ballade.

På Station Syd i Gentofte har en privat fest givet mere end tømmermænd. Adskillige er hjemsendt i corona-isolation, og flere har fået konstateret covid-19. Foto: Henning Hjorth Krimi Politifolk og anklagere festede: Corona-skandale i Nordsjælland

- Det, synes jeg i hvert fald, lyder meget mærkeligt. At man kan finde på det, når man er så strikse og tror, man kan sætte andre folk på plads uden egentlig at kende lovgivningen. Det, synes jeg, er komisk, pinligt, siger Lasse Korthsen, som er indehaver af barbussen.dk, til Ekstra Bladet.

Lasse Korthsen afviser, at der blev holdt fest i hans partybus, som Nordsjællands Politi forleden lod sigtelser regne over. Privatfoto
Lasse Korthsen afviser, at der blev holdt fest i hans partybus, som Nordsjællands Politi forleden lod sigtelser regne over. Privatfoto
 

Den 43-årige københavner er usikker på, hvorvidt han selv er sigtet i sagen om sin partybus. Han har i hvert fald endnu ikke modtaget et bødeforlæg.

- Man kan ikke få en mundtlig bøde, men hvis de har haft travlt med at holde fest, så kan det være derfor, vi ikke har hørt mere, siger han.

Hos Nordsjællands Politi står den på mere end tømmermænd efter en festlig stund. Adskillige er smittet med coronavirus, og endnu flere er hjemsendt i isolation. Station Syd i Gentofte har lukket sin ekspedition. Foto: Henning Hjorth
Hos Nordsjællands Politi står den på mere end tømmermænd efter en festlig stund. Adskillige er smittet med coronavirus, og endnu flere er hjemsendt i isolation. Station Syd i Gentofte har lukket sin ekspedition. Foto: Henning Hjorth

På Station Syd i Gentofte har man lukket for ekspeditionen som følge af corona-skandalen. Foto: Henning Hjorth Krimi Afsløring: To fester bag coronaskandale hos politiet

Betaler ikke bøde
Som ejer af virksomheden står han efter alt at dømme til en højere bøde end passagererne på barbussen. De kan se frem til et smæk på 2500 kroner hver. Eller statskassen kan se frem til en indsprøjtning på 110.000 kroner.

Lasse Korthsen agter ikke at betale nogen bøde. Han er uenig med politiets vurdering og udlægning af, hvad der skete fredag.

Station Syd i Gentofte er lukket for personligt fremmøde. Adskillige er hjemsendt i corona-isolation, og flere har fået konstateret covid-19. Foto: Henning Hjorth Krimi Efter festen: Politi lukker for borgere

Ifølge politiet var partybussen fyldt med festende gæster.

- Nej, for helvede, det må vi jo ikke. Der må ikke drikkes alkohol eller festes, siger Lasse Korthsen, der efter eget udsagn har omstillet sin busdrift, så den lever op til coronarestriktionerne.

- Mine busser er kategoriseret som turistbusser, og her gælder forsamlingsforbuddet ikke. På grund af corona kører vi kun med halv kapacitet, hvorfor bussen ikke var fyldt op med de 108 personer, den kan rumme, fastholder Lasse Korthsen.

Ifølge Lasse Korthsen er hans partybusser omdannet til almindelige turistbusser. Privatfoto
Ifølge Lasse Korthsen er hans partybusser omdannet til almindelige turistbusser. Privatfoto

Partybussen blev stoppet fredag aften på Helsingørmotorvejen i Kokkedal. Ifølge ejeren helt uberettiget. Privatfoto
Partybussen blev stoppet fredag aften på Helsingørmotorvejen i Kokkedal. Ifølge ejeren helt uberettiget. Privatfoto

Turistbus med stripperstang
Han tilføjer, at den eneste forskel, der i øjeblikket er på hans busser og traditionelle turistbusser, er, at de har blinkende lamper, er udstyret med en stripperstang, og der kan spilles høj musik.

- Politiet og jeg er uenige om de her ting. Politiet mener, der er forsamlingsforbud i en bus, og det er der ikke. Det er der, den ligger.

Ekstra Bladet afventer en kommentar til sagen om partybussen fra Nordsjællands Politi.

Om politikredsens egne udskejelser, som Ekstra Bladet onsdag aften afslørede, har politidirektør Jens-Christian Bülow foreløbig givet en skriftlig kommentar, som du kan læse her.

Sådan svarer politidirektøren

'Nordsjællands Politi kan bekræfte, at der er en række medarbejdere i politikredsen, som er smittede med Covid-19, ligesom en række medarbejdere er i karantæne som følge af den foretagne smitteopsporing. Der er tale om såvel politiuddannede som civile medarbejdere.

Det er kommet frem i forbindelse med vores smitteopsporing, at nogle af de smittede har mødtes socialt i deres fritid.

Et socialt arrangement kan forekomme i mange forskellige udgaver, og der er ikke endnu ikke klarhed over, hvad der er foregået.

Der må bare slet ikke herske nogen tvivl om, at vi alle har et ansvar for at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger, fordi det er måden, vi kommer bedst og hurtigst gennem den globale pandemi. Og man kan godt forvente af os, som er ansatte i politiet, at vi tager det ansvar særligt alvorligt, fordi vi er med til at løse samfundsvigtige opgaver, som der også skal være mandskab til at løse på trods af Covid-19. Hvis vi opfører os ufornuftigt, risikerer vi selv at blive syge og derefter smitte vores kollegaer.  

Når de nu sygemeldte medarbejdere vender tilbage på arbejde, vil vi danne os et overblik over, hvad der er op og ned i sagen, og på det grundlag vurdere, hvad det måtte give anledning til,' lyder det fra politidirektør i Nordsjællands Politi Jens-Christian Bülow i en mail til Ekstra Bladet.