Fik stjålet cykel: Tre uger senere fik en han overraskelse

En 21-årig mand fra Aarhus havde fået stjålet sin cykel. Tre uger senere fandt han den på Facebook, og så tog han sagen i egen hånd

Det er godt gammeldags træls at få stjålet sin cykel, og det var også tilfældet for en 21-årig mand fra Aarhus.

Men tre uger senere fik han sig pludselig en overraskelse, da han gik på Facebook. Her fandt han frem til, at hans stjålne cykel nu var til salg.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Efterfølgende tog den 21-årige mand sagen i egen hånd og kontaktede den nye 'ejer' af cyklen.

'Den 21-årige skrev til sælgeren og foregav at være interesseret i at købe den, og kontaktede derefter politiet for at høre, om de havde mulighed for at være med, når han mødtes med sælgeren' skriver Østjyllands Politi.

Efterfølgende mødtes de to parter med politiet på lur, og så kunne de anholde en 31-årig mand.

Han forklarede, at han havde købt cyklen af en tredje part, og derfor nøjedes politiet i første omgang med at sigte den 31-årige for hæleri.

Og den 21-årige århusianer kunne igen komme rundt på sin nye gamle cykel.