Filer om krigsførelse i Vesten blev fundet hos terrortiltalt

På en 40-årig terrortiltalt kvindes computer fandt politiet blandt andet vejledning til krigsførelse i Vesten

Anklager Anders Larsson fremviser tirsdag i Københavns Byret en lang række tekster, som opfordrer til terror i Vesten. Teksterne stammer fra pdf-filer, som politiet fandt hos en terrortiltalt kvinde. Hun er sammen med to mænd tiltalt for forsøg på terror. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Anklager Anders Larsson fremviser tirsdag i Københavns Byret en lang række tekster, som opfordrer til terror i Vesten. Teksterne stammer fra pdf-filer, som politiet fandt hos en terrortiltalt kvinde. Hun er sammen med to mænd tiltalt for forsøg på terror. (Arkivfoto) Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Religiøse tekster og sange, der opfordrer til drab og terror på europæisk jord, og en slags manual med vejledning til, hvordan en kriger fra Islamisk Stat skal kæmpe, var blandt de cirka 1800 pdf-filer, som politiet fandt på en terrortiltalt kvindes computer.

Den 40-årige kvinde er sammen med to 23-årige mænd tiltalt for forsøg på terror. Anklagemyndigheden mener, at de planlagde angreb enten et sted i Danmark eller i udlandet.

Pdf-filerne, som kvinden havde gemt på sin computer, indeholder blandt andet kapitler om krigsførelse i Vesten.

I retssal 27 i Københavns Byret bruger anklager Anders Larsson tirsdag en del tid på at gennemgå bestemte tekster fra pdf-filerne.

Med sin advokat Jesper Storm Thygesen ved sin side kigger den 40-årige kvinde intenst på skærmen foran sig, mens anklageren læser tekster fra pdf-filerne højt.

I de tekster, som anklageren bringer frem, behandles forskellige spørgsmål, som er relevante for Islamisk Stats krigere.

Er det tilladt er dræbe børn og kvinder i vestlige lande? Er det tilladt at overgive sig under krig?

Det er blandt de spørgsmål, som teksterne besvarer.

Ud over at være tiltalt for forsøg på terror og for at have finansieret en terrorvirksomhed, er kvinden anklaget for at have fremmet en terrorvirksomhed ved at have hjulpet flere personer, der var tilknyttet Islamisk Stat.

Blandt andet ved at oprette profiler på sociale medier på IS-personers vegne og udbredt store mængder propagandamateriale.

Under en ransagning på kvindens adresse fandt politiet 18 simkort og adskillige mobiltelefoner. Flere af simkortene var tilknyttet Telegram-profiler. Telegram er en krypteret beskedtjeneste.

Ifølge anklagen anskaffede de tiltalte sig kemikalier, elpærer, batterier, søm og en fjernstyret legetøjsbil. Genstandene skulle bruges til at fremstille det farlige sprængstof TATP og en bombe med fjernudløser.

Der er afsat 20 dage til sagen. Dommen ventes i slutningen af januar 2022.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.