Politiets Efterretningstjeneste (PET) har onsdag i samarbejde med politiet anholdt fire personer, som er mistænkt for at lække oplysninger fra PET selv og fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
Det oplyser PET i en meddelelse.
Anholdelserne skete ifølge PET i forbindelse med en række ransagninger på forskellige adresser.
De anholdte er ifølge PET nuværende og tidligere medarbejdere i de to efterretningstjenester. De er blandt andet sigtet for at have videregivet 'højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne'.
Op til 12 års fængsel
Anholdelserne er sket efter en 'længerevarende efterforskning af lækager fra efterretningstjenesterne'.
PET oplyser, at sagen nu er overdraget til anklagemyndigheden, og at man ikke har yderligere kommentarer.
De anholdte er sigtet efter straffelovens paragraf 109 stk. 1, som har en strafferamme på op til 12 års fængsel.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Afhørt har tidligere på ugen lavet et ekstra-afsnit om skyderierne i København. Lyt med herunder eller i din podcast-app.