Fire anholdt efter stor rocker-fest

Fire mænd med tilknytning til Bandidos blev i går anholdt i forbindelse med stor jubilæumsfest

Motorcykler så langt øjet rækker på motorvejen. Video: Kenneth Meyer
Følg Krimi

Selvom politiet i går eftermiddags meldte om rolig stemning ved rockerklubben Bandidos' 25 års jubilæum i Hillerød, kunne en lille gruppe prøvemedlemmer senere på aftenen alligevel ikke holde sig fra problemer med ordensmagten.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi, Martin Bakke, til Ekstra Bladet.

- Vi havde fire, der ikke kunne opføre sig ordentligt, der hvor vi havde betjente til at stå, så de blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, fortæller han.

Følges af politiet: Over 600 rockere samles i dag til jubilæum

Det fire mænd er ifølge vagtchefen prøvemedlemmer i en svensk afdeling af klubben, og var således nogle af de flere hundrede udenlandske Bandidosfolk, som i denne uge er i landet for at fejre det danske junilæum.

Massivt rocker-opbud til jubilæum

-  Vi tog en alvorssnak med dem på stationen, og så blev de løsladt efter nogle timer, fortæller vagtchefen, der ikke vil gå yderligere i detaljer med de fire prøvemedlemmers opførsel.

Rockerklubben markerede i går sit kvarte århundrede ved en massiv motorcykel kortege af over 600 Bandidosrockere, som kørte fra Søborg til klubhuset i Hillerød.

Hos Nordsjællands Politi havde man i går derfor indkaldt ekstra bemanding, som i biler og på motorcykler fulgte rockerne på tæt hold. 

Ved rockernes ankomst til klubhuset i Hillerød blev de også mødt af betjente, som én for én tjekkede de fremmødte.

Efter motorcykelkortegen havde klubben inviteret til stor fest i rockerborgen for omkring 800 deltagere.

- På nær de fire anholdelser, så forløb det ellers helt stille og roligt, siger vagtchefen.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.