Fire anholdt for svindel til kvart milliard

44-årig sigtes som bagmand til økonomisk kriminalitet for 225 millioner kr.

Følg Krimi

Fire mænd i alderen 21 til 50 år sigtes for økonomisk kriminalitet til næsten en kvart milliard kroner, præcist 225 millioner kroner, oplyser Københavns politi.

Den 44-årige formodede bagmand fremstilles torsdag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Klokken 07 i dag slog politiet til mod otte adresser på Sjælland. Det skete efter længere tids efterforskning.

Ved aktionen blev der beslaglagt 'et større pengebeløb', cryptovaluta, dyre designer ting og digitale enheder.

Politiet mener, der er tale om et organiseret netværk af kriminelle, der har stået bag moms- og skattesvindel, men også hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed.

- Det er et svimlende højt beløb, som vi mistænker den her gruppe mænd for at svindle fra statskassen. Der er gennemført en omfattende og kompliceret efterforskning, som forhåbentlig sætter en stopper for disse personers bedrageri, som i sidste ende rammer os alle, Peter Reisz, leder af Afdelingen for økonomisk kriminalitet ved Københavns Politi.

Aktionen i dag blev gennemført af Københavns politi i samarbejde med SØIK, kendt som bagmandspolitiet, Skattestyrelsen, Nordsjællands politi, Midt- og Vestsjællands politi og NC3, det nationale cyber crime center.

Tre af de fire anholdte ventes løsladt senere i dag, oplyser efterforskningsleder Peter Reisz.

- De har efter vores opfattelse haft medvirkende roller, siger han.

Politiet startede efterforskningen i sagen i begyndelse af 2021. Der er tale om en eller flere virksomheder, som ifølge politiet har udstedt fiktive fakturaer, som er benyttet til at snyde for skat og moms, såkaldte 'faktura-fabrikker'.

Politiet ønsker ikke forud for grundlovsforhøret, der finder sted i løbet af eftermiddagen, at løfte sløret for de konkrete sigtelser mod den formodede bagmand.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Afhørt har mandag lavet et ekstra-afsnit om skyderierne i København. Lyt med herunder eller i din podcast-app.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?