Annonce:
Annonce:

Fire betjente har begået selvmord efter optøjer

Flere end 100 betjente blev såret, da demonstranter stormede Kongressen i USA i januar

Sådan angreb Trump-støtter Kongressen

Overvågningsbilleder fra Kongressen, frigivet i ugerne efter angrebet, viser, hvordan Trump-støtterne trængte ind. Flere end 500 er siden 6. januar blevet sigtet.
Annonce:
Følg Krimi

I løbet af de seneste uger har to betjente fra Washington D.C. taget deres eget liv. Begge betjente var med under optøjerne i Kongressen i USA, da den blev stormet af demonstranter 6. januar.

Det skriver NBC News.

I dagene efter de voldsomme optøjer begik to betjente selvmord. Dermed er det samlede antal selvmord blandt betjentene, der var til stede i Kongressen, nu oppe på fire.

Advokat: QAnon-shaman er blevet syg i fængslet

Kyle DeFreytag blev fundet død 10. juli, og senest er Gunther Hashida fundet død i sit hjem torsdag i sidste uge.

- Vi sørger som afdeling, og vores tanker og bønner er hos Hashidas familie og venner, skriver politiet i en udtalelse.

Også Nancy Pelosi, der er formanden for Repræsentanternes Hus, har sendt sine kondolencer til Hashidas pårørende.

Annonce:

- Han var en helt, som risikerede sit liv for at redde vores Capitol (kongressen, red.), det politiske samfund og vores demokrati. Alle amerikanere står i gæld til ham for hans tapperhed og patriotisme 6. januar, lyder det fra Pelosi.

Den nok mest kendte demonstrant, QAnon-leder Jacob Chansley, råbte 'frihed' efter at være trængt ind i Kongressen 6. januar.

Mindst 100 betjente blev såret i optøjerne, og flere end 500 personer er efterfølgende blevet anholdt.

Tidligere har det været fremme, at to betjente, Jeffrey Smith og Howard Liebengood, begik selvmord blot få dage efter.

Jefrrey Smiths enke fortalte dengang, at hendes mand var blevet ramt i hovedet under optøjerne og 'var en fuldstændig anden person' derefter.

En femte betjent, Brian Sicknick, mistede også livet umiddelbart efter angrebet på Kongressen, men det skete som følge af et slagtilfælde, der ikke var relateret til optøjerne, viste obduktionen.

Afsløret af dating-profil: Nu er han anholdt

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: