Annonce:
Annonce:

Fire danskere på terrorliste: - De har en skydeskive i nakken

Selvom Tyrkiet ikke vil gå efter mål i Danmark, er det meget alvorligt, at fire danske statsborgere nu er havnet på landets terrorliste efter et mislykket kupforsøg i 2016, mener en journalist og forfatter

Det tyrkiske parlament blev bombet under kupforsøget: Så slemt så det ud.
Annonce:
Følg Krimi

Det gik blodigt for sig i de tyrkiske gader den sommeraften.

15. juli 2016 iværksatte dele af det tyrkiske militær et mislykket forsøg på at vælte regeringen. Den tyrkiske regering med præsident Recep Erdogan i spidsen mente, at Fethullah Gülen og Hizmet-bevægelsen stod bag militærkuppet.

Fethullah Gülen, der i dag lever i eksil i USA, er efterfølgende blevet en forhadt og jagtet mand blandt Erdogans tilhængere. Nu tilføjer det tyrkiske indenrigsministerium fire dansk-tyrkiske navne til deres 'Most Wanted'-terrorliste. En uhyggelig udvikling, mener en Tyrkiet-kender.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Straks efter det mislykkede kup i 2016 blev der udstedt anholdelsesordrer på i alt 2745 dommere og anklagere over hele Tyrkiet. Foto: AP
Straks efter det mislykkede kup i 2016 blev der udstedt anholdelsesordrer på i alt 2745 dommere og anklagere over hele Tyrkiet. Foto: AP

Bor i Danmark
30. december kunne man nemlig læse på ministeriets hjemmeside, at Hasan Cücük, Mustafa Gezen, Kamil Subasi og Mehmet Kolukisa alle nu står på Tyrkiets terrorliste på grund af deres formodede rolle i statskuppet for seks år siden.

Annonce:

Ifølge den dansk-tyrkiske journalist og forfatter Deniz Serinci er der tale om tre ud af fire herboende danske statsborgere med tyrkiske rødder. Han er meget bekymret for den seneste udvikling.

-  Jeg vil vurdere, at de har en skydeskive i nakken nu, og jeg vil mene, at det er alvorligt, siger Deniz Serinci, der tidligere har interviewet Hasan Cücük i forbindelse med bogen 'Fængslet i Erdogans Tyrkiet', som omhandler kupforsøgets efterspil.

Han forudser dog ikke, at Tyrkiet kunne finde på at gå efter de terrorlistede, mens de befinder sig i Danmark.

- Tyrkiet er mere kendt for at advare forinden ved blandt andet at sætte folk på den her liste. Det er tyrkisk tradition. Så vil det heller ikke se særligt godt ud, hvis man lige pludselig laver en aktion i et andet Nato-land, lyder det fra Sericini.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kuppet gik voldsomt for sig. Her da dele af militæret overgav sig flere steder den følgende morgen. Foto: AP
Kuppet gik voldsomt for sig. Her da dele af militæret overgav sig flere steder den følgende morgen. Foto: AP

38.000 anholdt
Efter kupforsøget beordrede Erdogans regering tusindvis af privatskoler, velgørenhedsorganisationer og andre institutioner, der mistænkes for at have forbindelser til Gülen, lukket.

Annonce:

Det skete under en tre måneder lang undtagelsestilstand i Tyrkiet i kølvandet på det mislykkede kup.

Her blev titusinder af offentligt ansatte også suspenderet eller fyret, mens minimum 38.000 mennesker blev tilbageholdt.

EU-landene og USA anklagede efterfølgende Erdogan for under dække af kupforsøget at udrense sine modstandere, så han kunne befæste sin position som Tyrkiets ubestridte leder.

Erdogans fjender
Selve Gülem-bevægelsen er da også fortsat en torn i øjet Erdogans styre, har Deniz Serinci tidligere fortalt Ekstra Bladet:

- Tyrkiet mener, at de stod bag kuppet i 2016, og meningsmålinger viser, at en stor del af befolkningen deler den opfattelse, fortæller Deniz Serinci, der har skrevet bogen ’Fængslet i Erdogans Tyrkiet’ om netop det emne. Lederen, Fethullah Gülen, bor i eksil i USA, og når hans tilhængere frit kan organisere sig i vestlige lande, bliver også dét af tyrkerne opfattet, som om man blåstempler bevægelsen.

- Hvor tyrkerne ser dem som en terrororganisation og som kupmagere, er de vestlige efterretningstjenester ikke enige. Derfor er Gülem heller ikke blevet udleveret eller retsforfulgt, og derfor er hans organisation 100 procent lovlig i vestlige lande.

Erdogan beskylder Fethullah Gülen for at være manden bag militærkuppet i Istanbul. Her er alt om Erdogans ærkefjende.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: