Fire mishandlede søstre kræver 1,2 millioner af kommune

Odense Kommune burde have grebet ind efter løbende underretninger om pigers mistrivsel, lyder det i krav

Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune bekræfter, at man har modtaget et krav fra fire søstre, der blev mishandlet af deres mor i flere år. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune bekræfter, at man har modtaget et krav fra fire søstre, der blev mishandlet af deres mor i flere år. Arkivfoto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Følg Krimi

Fire søstre blev mishandlet af deres mor i en årrække, og nu har de fremsat et krav til Odense Kommune på 1,2 millioner kroner.

Kommunen burde have grebet ind i løbet af pigernes opvækst, da der blev slået alarm om mistrivsel flere gange, lyder det i kravet ifølge B.T.

Moderen blev i februar i år idømt to års fængsel for sin voldsomme behandling af døtrene. Hun blev ved Retten i Odense dømt for systematisk mishandling, vanrøgt, ydmygelser og psykisk vold mod sine fire døtre, der på domstidspunktet var 24, 18, 15 og 14 år.

Moderen nægter sig skyldig

Selv var hun 48 år, da dommen faldt. Hun har hele tiden nægtet sig skyldig og ankede straks til landsretten.

Men nu er endnu et juridisk slagsmål altså landet i sagsbunken.

Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune bekræfter over for B.T., at man har modtaget et krav fra søstrenes advokat, Mads Krøger Pramming.

Underretninger fra fædre, mormor og venner

I kravet fremgår det, at forvaltningen skulle have handlet, da der løbende kom beskeder om, at noget var galt i pigernes hjem.

- Odense Kommune har gennem mange år og det meste af de fire pigers opvækst været løbende underrettet omkring pigernes misvækst af flere indberetninger fra dels de biologiske fædre, pigernes mormor, andre familiemedlemmer, venner af hjemmet, pigernes skoler, herunder skoleleder og respektive klasselærere, lyder det ifølge B.T.

Ifølge dommen stod moderens vanrøgt af børnene på fra 1996 og frem til 2020, da kvinden blev anholdt.

Døtre var 'marionetter'

De to ældste døtre har i et interview med Ekstra Bladet beskrevet opvæksten som 'et dukkehjem', hvor de var 'moderens marionetdukker'.

Ved hjælp af trusler og ydmygelser sørgede moderen ifølge døtrene for, at pigerne altid satte hår og gik i det rigtige tøj, så der ikke var en finger at sætte på familien udadtil.

De fire døtre blev ved dommen hver tilkendt 30.000 kroner i godtgørelse, hvilket er dobbelte af normalsummen i lignende sager.

Af kommunen kræver de samlet 1,2 millioner kroner i erstatning. Kommunen har ingen kommentarer til kravet og 'afventer en eventuel rettergang.'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter