Fire sigtet for drabsforsøg: Stak ofre med knive og truede dem med pistol

Fire unge mænd er anholdt for trusler, drabsforsøg og for at have frihedsberøvet tre unge mænd i flere timer

Foto: Cecilie Hänsch/Sjællandske Medier
Foto: Cecilie Hänsch/Sjællandske Medier

Onsdag morgen anholdt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 10 mænd på en række adresser i Haslev.

Det skete som konsekvens af, at tre mænd blev udsat for et særdeles groft overfald sidste uge.

Fire mænd i alderen 22 til 28 år blev i går formiddag blevet fremstillet i grundlovsfør i Retten i Næstved sigtet for drabsforsøg, grov vold, trusler og frihedsberøvelse af de tre unge ofre.

Da sigtelsen blev læst højt, kom det frem, at de fire mænd er sigtet for at have kørt på på siden af en grå Volvo med de tre forurettede. Hvorefter de truede dem med pistoler.

Den grå Volvo blev ifølge anklageren jagtet af de fire sigtede, og efter et stykke tid forulykkede bilen på Gisselfeldvej i Haslev.

De tre mænd blev nu stukket flere gange med knive.D et var så voldsomt, at en af de forurettede punkterede en lunge i forbindelse med overfaldet.

Episoden varede fra kl. 23.23 onsdag til omkring kl. 03.00 natten til torsdag, og de fire mænd blev derfor også sigtet for frihedsberøvelse.

Kendt af politiet
Tre af de sigtede var i retten iført mørkt tøj, og den sidste var iført jeans og rød hættetrøje.

Flere gange under retsmødet blev de bedt om at ikke at tale med hinanden.

Da der er nedlagt navneforbud, kan Ekstra Bladet ikke oplyse om deres identitet eller baggrund.

Politiet oplyste i går i en pressemeddelelse, at de fire anholdte alle er kendt af politiet i forvejen.

Det er endnu uvist, hvad motivet er det til det grove overfald.

Alle nægtede sig skyldige i sigtelsen, og ingen af de fire mænd ønskede at udtale sig.

Retten i Næstved valgte at lukke dørene med den begrundelse, at der kan være medgerningsmænd på fri fod.

To af mændene blev varetægtsfængslet frem til 23. august, mens to andre fik opretholdt deres anholdelse tre gange 24 timer.

Retten fandt dermed, at der var begrundet mistanke om, at de to varetægtsfængslede stod bag både grov vold og trusler, som det fremgik af sigtelserne.