Fire skudepisoder i boligkvarter

Ifølge politiet er der gang i en latent konflikt i et boligkvarter i Holbæk

Følg Krimi

Politiet måtte sent mandag aften endnu engang rykke ud til en anmeldelse om skyderi i Ladegårdsparken Øst i Holbæk.

Ifølge kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard er der en latent konflikt i boligområdet, der nu har været ramt af fire skudepisoder i år.

- Årsagen til konflikten er svær at give et konkret bud på, da samarbejdsviljen i området ikke er særlig stor, siger Martin Bjerregaard og fortæller, at man ikke ved, om episoden er rocker- eller banderelateret.

Politiet modtog anmeldelsen 22.31 og har været massivt til stede over natten, og efterforskningen tager baggrund i de tidligere hændelser i området. Der er tirsdag formiddag ingen anholdte eller mistænkte i sagen.

Martin Bjerregaard fortæller, at der er skudhuller og en knust rude i en dør til en opgang, og der kan muligvis være tale om såkaldte 'skræmmeskud'.

- Vi forsøger at få belyst nogle forskellige scenarier, men det besværliggør vores arbejde, når ingen siger, at det var dem, der blev skudt efter, siger Martin Bjerregaard.

Politiet løb ind i samme problematik efter en skudepisode i boligområdet i september måned, hvor en 20-årig mand, der skulle være offer i sagen, ikke ønskede at fortælle myndighederne, hvad der var sket. Han kom ikke til skade i forbindelse med hændelsen.

Midt- og Vestsjællands Politi vil meget gerne høre fra beboere, der eventuelt har set nogen med benene på nakken eller biler forlade stedet i høj fart.

Projektiler i Ladegårdsparken

Det er ikke første gang, at der har været skyderi i Ladegårdsparken:

14. september i år blev der affyret skud. Her blev der fundet adskillige hylstre på stedet. Det viste sig, at der var tale om løst krudt.

Også i starten af oktober måtte politiet rykke ud, efter at bekymrede borgere havde meldt om skud i Ladegårdsparken. Igen kunne politiet konstatere patronhylstre på jorden.

Tilbage i juli blev der også affyret skud.

Ingen af gangene blev nogen ramt af skuddene.

I foråret 2019 gik det dog helt galt i området, da en 18-årig mand blev dræbt som led i en rockerkonflikt. To rockere fik livstidsdomme for drabet.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.