Ved du noget om ulykken, så hører vi gerne fra dig. Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)
En fireårig dreng er i kritisk tilstand efter at være faldet to etager ned i storcenteret Borgen Shopping i Sønderborg omkring kl. 16. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
- Vi kan se på videoovervågningen, at den fireårige dreng på en eller anden måde kommer op at ride på rulletrappens håndliste, der kører med rundt på rulletrappen.
- Det sker cirka en meter inde på rulletrappen, og her får drengen overbalance og falder desværre ud over trappen og falder to etager ned. Et fald på i hvert fald 5-6 meter, siger Flemming Enghaven, centermanager i Borgen Shopping til Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter under tweetet.
Den fireårige blev efterfølgende hentet i helikopter og fløjet til Odense Universitetshospital. Han er ifølge hans oplysninger i live, fortæller Flemming Enghave.
- Det seneste, jeg har hørt, er, at drengen skulle være i live. Vi ved endnu ikke, hvordan den fireårige er kommet op at køre på maven på båndet på den måde, men det bliver selvfølgelig undersøgt nærmere. Det er en ulykke, vi på ingen måde kunne forestille os kunne ske. Det er dybt tragisk, og vi sender alle tanker om, at han kommer sig, til hans familie og pårørende.
Drengen var i centeret med sin familie, da ulykken indtraf, og de modtager nu krisehjælp.
Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Opdateres.