Fireårige Cleo fundet efter ugers efterforskning

Fireårige Cleo Smith blev fundet i et aflåst hus af politiet efter flere ugers efterforskning

Sagen kort: Forsvundne Cleo Smith fundet af Western Australia Police

Sagen kort: Forsvundne Cleo Smith fundet af Western Australia Police
Følg Krimi

En australsk familie kan igen holde deres fireårige datter i armene efter længere tids efterforskning.

Cleo Smith har været savnet siden hun forsvandt på en campingtur for 18 dage siden.

De australske myndigheder såvel som hendes mor kan nemlig nu berette, at hun er blevet fundet i god behold.

Det skriver The Sydney Morning Herald.

'Vores familie er hel igen', skriver Ellie Smith, der er Cleos mor, i et Instagram-opslag.

Cleo Smith blev fundet i et aflåst hus i byen Carnarvon i den vestlige del af Australien.

Australsk politi begyndte at lede efter Cleo Smith for godt to uger siden.

Australsk politi oplyser, at en betjent havde taget hende i sine arme og efterspurgt navnet på det fireårige barn, som har været på manges læber siden sin forsvinden.

Svaret kom uden problemer.

- Mit navn er Cleo, skulle den fireårige altså have svaret.

Den omfattende eftersøgning har nu fået pigen hjem, og det har samtidigt resulteret i anholdelse af en mand i sagen.

- Velkommen hjem Cleo, lød det fra Western Australias politikomissiær Chris Dawson, da han overbragte nyheden til medierne.

 

Forsvandt midt om natten
Cleo Smith var med sin familie på camping i Quobba Blowholes,blot 50 minutter fra sin hjemby Carnarvon, hvor hun senere blev fundet.

Efterforskningen har stået på siden hendes forsvinden 16. oktober, hvor hun skulle være forsvundet fra sin families telt i nattetimerne mellem klokken 01.30 og 06.00.

Australien har været på den anden ende efter hendes forsvinden, og myndighederne har tilbudt en million australske dollars, svarende til 4,7 millioner kroner, i findeløn til personer, der kunne levere afgørende oplysninger i sagen.

Politiet ventes at komme med flere oplysninger om sagen senere på dagen.

Læs også: Mor til forsvunden fireårig: Hun ville ikke være gået selv

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til andet afsnit af Ekstra Bladets podcast om drabet på Maria From Jakobsen her eller i din fortrukne podcast-app:

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.