Firma får strakspåbud efter dødsulykke med niårig pige

En niårig pige blev fredag ramt af en traktor. Arbejdstilsynet har givet et skovservice-firma et strakspåbud

Firma får strakspåbud efter dødsulykke med niårig pige

Politiet undersøger gerningsstedet. Video: Local Eyes

Arbejdstilsynet har givet virksomheden Brøndbjerg Skovservice et strakspåbud efter en dødsulykke ved en skole.

Det skriver TV2 Nord.

Ifølge mediet går påbuddet på, at virksomheden skal 'sikre traktor med buskrydder anvendes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt på Gug Skole, så faren for påkørsel imødegås'.

Påbuddet kommer, efter at en niårig pige fredag blev kørt ned af en traktor med en påmonteret buskrydder og døde.

Tiårig pige dræbt i ulykke ved skole

Påkørslen skete ved Gug Skole syd for Aalborg. Traktoren var i gang med at udføre arbejde på skolens område.

Strakspåbuddet betyder, at Arbejdstilsynet har vurderet, at Arbejdsmiljøloven er blevet overtrådt i forbindelse med ulykken, skriver Nordjyske.

Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
 

Samtidig er Arbejdstilsynet ved at undersøge, om Aalborg Kommune og Gug Skole også har et ansvar i forbindelse med ulykken.

Skolepige dræbt i frikvarter: Vi er dybt berørte

Politiet modtog anmeldelsen fredag klokken 12.41. Da politi og redningsmandskab ankom til Gug Skole blev det konstateret, at pigen var afgået ved døden som følge af ulykken.

Nordjyllands Politi gik herefter i gang med at foretage en undersøgelse af omstændighederne omkring ulykken.

- Ulykken er sket i forbindelse med leg, fortalte vicepolitiinspektør Anders Uhrskov fra Nordjyllands Politi fredag.

Efter tragisk ulykke: Forældre og elever til krisemøde på skole

Mandag oplyser politiet, at der fortsat pågår et omfattende efterforskningsarbejde.

- Efterforskningen af denne meget tragiske ulykke kommer derfor til at fortsætte i de kommende dage og uger, udtaler vicepolitiinspektør Niels Kronborg i en pressemeddelelse. 

Der skal blandt andet afhøres en række vidner, ligesom en bilinspektør og Arbejdstilsynet bidrager.

Politiet oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er rejst sigtelse. Det kan dog ske på et senere tidspunkt afhængig af efterforskningen, lyder det.