Torsdag har Københavns Politi i samarbejde med PET gennemført en stor politiaktion mod personer, som, de mener, er blevet hvervet af IS i Syrien.
I første omgang blev fire personer anholdt og sigtet efter terrorparagraffen under aktionen, der foregik i Glostrup, Ishøj og Tingbjerg nordvest for København.
Terroranholdelser i København: - Pludselig vælter det ind med politi
Og nu melder de om flere anholdte.
- I forbindelse med dagens politiaktioner har politiet foretaget anholdelse af yderligere to personer. Københavns Politi mener, at de kan relateres til fund af våben og ammunition under dagens ransagninger.
- De to personer sigtes for overtrædelse af våbenloven og vil blive fremstillet i Dommervagten i morgen med krav om varetægtsfængsling, skriver Københavns Politi i en pressemeddelse.
Terror-anholdt har banderelationer
Relation til bandemiljø
En af de anholdte har ifølge politiet relation til bandemiljøet. Det skrev politiet tidligere i dag på Twitter, men vil ikke oplyse noget nærmere.
Københavns Politi vil heller ikke oplyse noget om de andre anholdte personer, men oplyser, at der ikke er tale om, at aktionen har afværget et terrorangreb.
De anholdte vil fredag den 8. april blive fremstillet i grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil begære dørlukning.