Politiet er lige nu tilstede ved Malmøs og Stockholms lufthavn i Sverige, fordi en gruppe miljøaktivister tidligere på dagen løb på landingsbanerne.
Mindst 14 personer er blevet anholdt som følge af lufthanvssabotagen, og to lufthavne, Bromma i Stockholm og Växjö, blev nødt til at lukke på grund af aktionerne.
Det skriver Aftonbladet.
Flysikkerhedsekspert, Dan Larsson fortæller, at han ikke kan svare på, hvordan de forskellige klima-aktivister kunne komme ind på landingsbanerne.
- Der er flere lag beskyttelse, både hegn og teknisk udstyr. Og der kommer som regel endnu mere beskyttelse, når man kommer tættere på flyene, fortæller Dan Larsson.
Han fortæller samtidig, at der normal vis bliver lukket for flytrafikken, så snart mennesker ses på landingsbanerne.
Extinction Rebellion, som er en miljøaktivist-gruppe, siger, at det er deres aktivister, der har bevæget sig ind på landingsbanerne.
- Totalt forkasteligt
Luftfartsekspert Jan Ohlsson kalder episoderne for 'totalt forkasteligt'.
- Det her rammer mennesker, der intet har med det hele at gøre. Folk, der skal hjem eller på arbejde.
Han mener, der skal gøres mere for at forebygge lignende hændelser
- Det kan få alvorlige konsekvenser for samfundet.