Flere anholdt under demonstrationer

Lørdag aften demonstrerede en gruppe ved navn 'Men in Black' i København og Aalborg

Følg Krimi

I alt ti personer blev lørdag aften anholdt under store demonstrationer i København og Aalborg.

Fire personer blev således anholdt under demonstrationen i København, mens fem personer blev anholdt og i alt seks sigtet i Aalborg.

Demonstrationen blev afholdt af gruppen ved navn 'Men in Black', som demonstrerer for frihed og imod coronarestriktioner under sloganet 'FRIHED, RETFÆRDIGHED, FÆLLESSKAB OG SANDHED'.

To personer blev anholdt for vold mod tjenestemænd i funktion, syv for overtrædelse af fyrværkeriloven og en for overtrædelse af politiloven.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Voldsomme sammenstød
I Aalborg forløb demonstrationen roligt trods anholdelserne. I København, derimod, førte den til sammenstød mellem demonstranter og politi, som trak deres knipler.

Det fik også politiet til at opløse demonstrationen, som var anmeldt til at foregå på Rådhuspladsen, men som efterhånden spredte sig til andre dele af indre by, nogle timer efter, at den var gået i gang.

- Vi har opløst demonstrationen. På et tidspunkt var den ikke meningsbefordrende mere, som man kalder det, fortalte Rasmus Agerskov Schultz, politiinspektør ved Københavns Politi.

- Den går mere ud på ballade, og så går vi ind opløser demonstrationen. Det er ikke at betragte som en demonstration længere.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

En taler havde da også i begyndelsen af demonstrationen opfordret deltagerne til, at de skulle 'smadre byen', men at det skulle foregå 'uden vold'.

Demonstranterne var desuden flittige brugere af fyrværkeri og romerlys, og i timevis rungede høje knald og brag fra raketter i Københavns gader.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Efter at være blevet fordrevet fra Rådhuspladsen, spredte demonstranterne sig til forskellige dele af byen. En større gruppe på omkring 150 demonstranter rykkede til krydset mellem Blegdamsvej og Tagensvej ved Panum Instituttet.

Også her var politiet massivt til stede med 10 mandskabsvogne, oplyste Ekstra Bladets mand på stedet.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.