Flere biler i alvorlig ulykke

En person er kommet alvorligt til skade i forbindelse med en ulykke på Amagermotorvejen

Følg Krimi

Tre biler har søndag aften været involveret i en alvorlig ulykke på Amagermotorvejen.

En person er alvorligt tilskadekommen. Derudover er to personer kørt til tjek på skadestuen.

Det oplyser Henrik Stormer, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Ekstra Bladet.

Den ene bilist kom kørende ad Amagermotorvejen i retning mod byen. I forbindelse med til venstresving ved Centrumforbindelsen mod Sjællandsbroen ramte bilisten et lyssignal.

- Bilen flyver igennem luften ganske mange meter, laver en saltomortale og rammer ned i en modkørende, der holder for rødt i krydset, forklarer vagtchefen. 

Herefter fortsatte bilen og ramte et skilt, som blev slået ned i en tredje personbil. Den alvorligt tilskadekomne er føreren af den bil, som ramte lyssignalet.

En bilinspektør er blevet tilkaldt til ulykkesstedet.

- Tilkørslen til Amagermotorvejen fra Vejlands Allé vil være spærret en rum tid endnu, oplyser vagtchefen.   

Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.44.

Københavns Politi oplyser mandag morgen til Ekstra Bladet, at den tilskadekomne kvinde fortsat er til behandling på hospitalet, og at der ikke er noget nyt om hendes tilstand.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?